Det var også super nederen at sige farvel til staff. Det er så forfærdeligt, at chancen for at jeg ser dem igen er minimal, og endnu værre er det at uanset hvad, bliver det aldrig det samme. Aldrig, aldrig nogen sinde mere. De er altså bare virkelig nogle gode gutter!
Turen hjem gik meget lettere end ud, og lige pludselig var vi i Danmark. Hjem til ellevilde forældre, regn og rugbrødsmadder. Det var mærkeligt at vågne op, hjemme i sin egen seng, på sit eget værelse, helt alene. Endnu mærkeligere er det, at alt stort set er det samme. Godt nok er sneen væk, men ellers er det jo fuldstændig det samme. Og til at starte med var det ikke til at holde ud - og min første tanke var bare: jeg skal afsted ud i verdenen, og det skal bare være nu!!!!! Jeg faldt dog lidt ned, da det gik op for mig at for at rejse, skal man helst have gysser (rocket science !) . Hvilket er noget jeg overhovedet ikke er i besiddelse af pt. Min økonomiske situation har tvunget mig i knæ - og på mandag trækker jeg endnu engang i Hegnerens smarte uniform for at tilberede de lækreste bittesmå stykker smørrebrød til Eva, Poul og alle de andre. Dette til trods for at jeg så sent som i søndags lovede mig selv, at jeg aldrig ville tilbage. Men det er blot endnu et eksempel på, hvad penge kan få mennesker til at gøre!
Jeg holder jer updated!
