Pyyyyha! Det var fem dage på Hegneren - og heldigvis de sidste fem dage i meget lang tid! Wow: derude har tiden for alvor stået stille! Jesus Kristus! Det er stadig Ruths mors kattegrus, der bliver diskuteret - og så interessant er det bare heller ikke...
Så har jeg ellers været til studenterreceptioner: Åh de smukke unge mennesker! Jeg har virkelig følt, at jeg har været ude i verden og oplevet den, og at jeg nu ved ting om livet. Jeg har faktisk virkelig følt mig gammel... Det er noget pjat! Og det værste er da, at det på en eller anden måde er kommet til udtryk i en mild form for arrogance. Heldigvis har jeg da selv kunne se det og lavet grin med det (og folk har grint med), men det skal stoppes NU! Noget andet er, at jeg virkelig godt kunne tage en vogntur til, det skal da ikke være nogen hemmelighed :)
Jeg er for alvor nu kommet hjem. Har set en masse junk på computeren, spist svin og frosset helt vanvittigt! ... Og nu regner det seriøst også. Men det er vel fint nok. Det er Danmark, det er hverdagen, og det er vores liv. Jeg ved godt, jeg er privilegeret og heldig at være født i et så velstillet og udviklet land. Men HVORFOR er det, at vores samfund er så konservativt opbygget, at man reelt ikke har noget valg? Man taler om, at unge mennesker i dag har så forfærdelig mange muligheder. Faktisk næsten flere end hvad godt er for nogle. Men hvor mange muligheder er der egentlig? For mig virker mit og de fleste andres liv allerede MEGET planlagt - og det har det gjort siden, jeg var lille: folkeskole, eventuelt efterskole eller 10. klasse, så på gymnasium eller noget lignende, et sabbat år eller to, så skal du på en videregående uddannelse, så ud på arbejdsmarkedet, find dig en mand og få et par børn, så skal du arbejde otte timer OM DAGEN til du bliver næsten 70 år, og så kan du hygge dig lidt, indtil det hele er slut...
Jeg siger ikke, at det ikke kan blive et godt liv fyldt med mening, spændende oplevelser og glæde. Man skal bare ikke komme og sige, at vi har alle muligheder, for det er indprentet i os socialt fra barnsben (også fysisk), at vi skal have børn, og de skal forsørges gennem et job i den moderne verden. Det er vigtigt med job og penge. Og mange penge er endnu bedre. Men otte - oftes endnu flere - timer er jo virkelig mange timer! Og de ligger i det bedste tidsrum på dagen! Det er bare ikke et liv, jeg lige nu kan se mig selv have... Jeg ved godt, at man kan være meget glad for sit arbejde, men sådan en hverdag virker bare så fucking triviel! Jeg ved sgu ikke lige, hvad jeg så gør.
Ok, det er først om et år eller senere, at jeg skal tage mig af alt det med livet efter uddannelse, for jeg tror, jeg har besluttet, at tage endnu et år. Men helst ikke et år, hvor jeg skal arbejde i så mange måneder som sidst. Helst noget der ikke er dyrt, hvor jeg rimelig hurtigt kan komme af sted, og hvor jeg kan få én med! Så det arbejder jeg hårdt på lige pt. Spørger alt og alle, men man har jo sin favorit ;) Jeg kigger både på arbejde på Guadeloupe, men det kunne jo også være nice med noget frivilligt arbejde på et børnehjem eller noget... Måske kunne man lave en kombie??? Et år er lang tid, og jeg skal bare have det bedste ud af det! Netop her kommer det der med alle mulighederne til udtryk - for jeg er den eneste, der står til ansvar for, at jeg får et pisse godt år med syyyyyyyge oplevelser! Derfor er det så vigtigt, at jeg vælger rigtigt! Højskolen var fantastisk, jeg kommer aldrig til at opleve noget lignende, men forhåbentlig (!!!!) noget der er lige så godt.... ?
Som I kan høre, er jeg blevet MEGET klog af at være i Afrika. LOL! Problemet er også, at jeg har mange følelser og tanker i mit hovedet, der er meget skiftende, og de er sindssygt svære at kunne definere helt klart og snor lige.
Næste gang bliver det (håber jeg) med en Kirstine, der har en PLAN!!!!
xoxo
