Ja, så er der igen gået længe. Meget længe. Det skyldes jo
først og fremmest, at mit liv nu (hvor tragisk det end er) ikke på nogen måde
er særligt eller spændende eller ophidsende. Men jeg har nu fået flere
henvendelser fra nogle af alle mine læsere, så nu vil jeg da lige lave en lille
up-date. Okay, okay, det var måske en lille løgn i og med, at der ikke rigtig
er nogle, der har ytret ønske om flere indlæg, men her kommer der altså et
alligevel! :)
Jeg er jo begyndt på SFO, og det er fedt! Jeg møder primært
kl. 12 – og lad mig tilstå, at jeg benytter det til fulde. Jeg sover til 10 –
nogle gange længere. Altså det er jo næsten skændigt. Men for fa’en hvor jeg
nyyyyyder det! Hold nu op! Jeg kan holde mig vågen til Liebhaverne, foretage mig
sociale ting i aftentimerne (!) og jeg er seriøst sjældent sådan træt. Altså
det er så godt og så rart, at jeg næsten ikke vil skamme mig over det! Børnene er
fantastiske og skønne – med undtagelsen af når de ikke vil høre efter, så er de
nemlig nogle MØGUNGER!
Så er jeg lige hjemvendt fra en uge i Portugal. Og nogle vil
måske tænke: Ih det lyder da dejligt. Men det regnede. Jeg skal love for at det
regnede. Ikke lidt. Ikke engang imellem. Men heeeeele tiden! Vi vandrede rundt
i Porto i silende regn - mormor med rollator, så stærkt gik det ikke. Inden der
var gået fem minutter, var vi gennemblødte. Og det blev vi ved med at være,
indtil vi små 7 timer efter vendte hjem. Og vi gentog da succesen op til flere
gange bare i andre byer! Succes? Helt sikkert! Og det mest åndsvage var, at
havde det været godt vejr, ville det have været EN FEST UDEN LIGE! Lækkert hus
med lounges oppe ved poolen og en terrasse, der var som skabt til grillning i
solnedgangens skær med en drink i hånden og en eventuel let branket næse fra
dagens solbadning. Men fik vi noget af det? Nikke-nikke-nej. Men det er sgu
livet nogle gange, og der må jo så ligge noget andet godt forude, som belønning
for den her omgang lortevejr. Altså sådan noget VIRKELIG godt! Og det glæder
jeg mig ærlig talt til. Det var jo sådan, at da solen kiggede frem for første gang i seks dage, blev vi blændet. Wow det var godt nok skarpt!
Som sagt VIRKELIG ikke spændende stuff, men vi kan jo håbe på mere gunstige forhold forude – hvem ved? :-)
Bye, bye
