torsdag den 19. december 2013

En selfie og et luciaoptog



Nu er der kommet ægte, virkelige forspørgsler om et indlæg - og sådan noget kan jeg ikke stå for! Men det ville være synd at sige, at der er sket VILDE ting, men jeg har lært at lave julestjerner. Hva'be'har'?!

Så har jeg været på christianias julemarked en lørdag, hvor der var sort af mennesker, men hvad stod der i midten og strålede som et lille julemirakel? En afrikansk bod med tinka-tinka, masker, træfigurer og smykke! Man blev helt: åhr! 

Så synes jeg også, at det begynder at stramme til i forhold til, at jeg bare snart gerne vil have fundet ud af, hvor jeg vil hen! Det kan da ikke være rigtigt! Men det er sørme svært lige at finde den organisation og den destination, der opfylder mine krav om frivilligt arbejde, godt vejr og bownty-strande. Og ja det lyder måske som om jeg hellere vil på badeferie end arbejde frivilligt, men jeg vil bare også gerne have det lækkert, mens jeg hjælper mennesker - og hvorfor ikke slå to fluer med et smæk? Men jeg går lige og venter på, at jeg vinder den million på skabejulekalenderen - for så kan jeg da rigtig slå mig løs! 

Så blev Nelson Mandela stedt til hvile - og may he rest in pease. Han gjorde det bedre end de fleste. I den forbindelse blev der, som mange nok har hørt om, taget et billede. Et billede af Obama, Helle Thorning og David Cameron, taget af Helle selv. Man kan mene, hvad man vil, om det lige var tiden og lejligheden til at tage et selvportræt, der ærlig talt stråler af, at Helle i sin iver efter at blive foreviget sammen med nogle af de mest magtfulde mænd i verden, ikke kan modstå fristelsen til at hive iphonen frem i de øjeblikke, der var tiltrængt erindringen om Nelson og hans liv og gerninger. På en eller anden måde kan den omtale billedet skabte vel nærmest betegnes som dejlig billig pr er for et lille (lorte) land som Dk. Men ærlig talt er noget af det, der går mig mest på ved hele den historie er vores leder, vores statsministers efterfølgende selvfølgelige brug af ordet 'selfie'. Ikke engang jeg ønsker at bruge det ord. Og da slet ikke i en seriøs sammenhæng. Hun griner ikke engang akavet, når hun bruger ordet. Det er grumt. Og det er for meget af det gode. Man kan næsten ikke lade være med at tænke om, der er en sammehæng mellem Helles brug af de 'unges' slang og den latterlige mængde af botox, hun har fået sprøjtet i panden? (Wow -det var ondskabsfuldt, sorry) Jeg kan i hvert fald  kun sige - for mit vedkommende - at hvis det er for at nå ud til de unge vælgere: så virker det IKKE. Overhovedet ikke. Jeg skammer mig mest af alt på vores lands vegne. Og Helles. 
Men midt i al det her halløj og tamtam glemmer man jo næste det vigtigste og mest presserende spørgsmål nemlig: hvem var det, der havde bestemt pladserne?!!

På SFO'en går det dejligt! Vi havde forældre-bedsteforældre-jule-besøg med ævleskiver. Og der skulle gås Lucia-optoget af 3. klasserne. Noget jeg havde stået for - og ikke umiddelbart den hyggelige oplevelse, jeg havde håbet på. Wow, der var drama, hver gang vi skulle øve! Men dagen kom, og pigerne var tændte! Godt nok blev det samme vers sunget seks gange i træk, og tøserne skulle kæmpe sig igennem myldende børn og forældrenes blitz-storm, men hold nu op de var stolte! Og bag efter blev der taget endnu flere billeder - og selfies. Så: SUCCES! 

Det er jo snart JU-HUUU-L! Så merry Christmas every one! Møs, møs, møs