Sidste sidste nyt fra Nepal og happy new year

Jeg har været i Cambodia i næsten en uge nu, MEN det sidste af Nepal, må jeg lige have med ;-)

Den sidste weekend var vi som sagt i Pokhara, og jeg fik paraglidet og på trods af at min 'guide' - Igor fra Rusland - var lidt træls, så var det sgu fedt! Så sad man bare der i frit fald uden at falde, mens man cirklede højere og højere op med kæmpe ørne svævende omkring sig og himalaya i baggrunden. Saa havde vi en ret haablos tur for at se solopgangen efter en senere exit end normalt. Op MEGA tidligt og betaler penge for at komme op paa det her bjerg. Kommer i god tid, og det begynder at myldre med japsere, der bare har deres foto-show med. Her snakker vi spejlrefleks, linser og stativer. Jeg ved ikke, hvad der var galt, men de var helt eroforiske og talte ikke sammen, men raabte. Og der var taet paa 100, tror jeg. Stemningen bliver bygget op, spaendingen stiger, men ser vi solopgangen den morgen? Nej. Kaempe NEJ faktisk. For det er saa skide skyet, at det bare er bliver lysere og lysere. Saa skide staerkt!

'Hjemme' igen på platformen tog højskolen mod Indien, til gengæld kom der et 50+-hold, og det var HYGGELIGT! Os volontører skulle evaluerer, pakke og gøre rent. Jeg må sige, at Nepal er et skønt land med et GÆSTFRIT, stolt folk. Men der er også ting, jeg ikke helt kan lure... De har bl.a. den her syge regel, der gør, at hvis en bus er kommet til at påkøre en, så kan det bedre (rent bogstaveligt) betale sig at sætte i bakgear og sikre sig, at personen er finito, så skal man nemlig kun betale for begravelsen. Bum. En anden ting er, at mange begynder mange at få installeret 'vestlige' toiletter. De bruger jo vand til at vaske sig i nummi med (hvilket giver god mening), men det betyder jo at toiletsædet bliver plasket til. Og så ryger ideen med, at man kan sidde ned og chille, mens man ordner, hvad man nu skal ordne. De er også meget opsat på, at alle skal være gode til engelsk (hver har sin accent, men wow de er gode). Selv deres baby kan sige 'how are you?'. Men der skal bare også andet til end cisternetoiletter og engelsk... Der var en af pigerne fra landsbyen, vi besøgte, der sagde:'you are so lucky you  were born in a developed country'. Og hvad fanden siger man lige til det? 

Fra Nepal til Kuala Lumpur sad jeg ved siden af et freakshow uden lige. Han sad og kørte bordet op og ned og stolen frem og tilbage, skulle følge med i, hvad der foregik på min skræm og på Lines, hvilket betød han sad lænet ind over mig. Han sad og deltog aktivt i min og Lines samtale på trods af en åbenlys sprogbarriere (vi kan ikke nepali, han kunne ikke andet end nepali) - også efter at jeg troede, jeg havde fået ham aktiveret med en hindufilm. Og da han skulle sove, tog  han sin pude og lagde den op af min skulder, men det blev altså et nej. 

Efter at have udfyldt diverse  papirsager blev vi mødt af en mur af VARME og fugt, da vi trådte ud. Til vores glædelige overraskelse blev vi mødt af en khmer-talende tysker og en cambodianer! De tog vores tasker, skaffede en tuktuk og tog os mod Star Kampucheas (MS's cambodjanske samarbejdspartner) head quarter! Vi fik seng, bad og mad! Ahhhh, min hjerne føltes som om, at den var blevet kørt over af en lastbil. Multipul times! Så det var en kæmpe lettelse. Det er khmer-nytår i disse dage, så vi troede, at vi skulle stå for det hele selv. Næste dag tog vi til vandet, syd på. Med fire andre, der var i Nepal med MS en måned før os og nu også er i Cambodia. Og ih hvor har vi hygget. Vi har primært bare slappet af, badet, spist frugt og drukket iskaffe! Cambodjanerne fejer khmerernytår med heldagsturer med hele familien til vandet læsset med voldmeget  mad. Så lejer de sig ind på de her bar-restauranter, der ligger ved vandet: og så sidder de og spiser, drikker øl, spiller kort og bader og hygger mega meget dagen lang. Der er totalt god stemning, lidt ligesom når det er jul i DK. Der leges også, og vi var med til at slå krukker med penge i ned med bind for øjnene, kaste med babypudder og danse til cambodjanske slagerhits. 

Nu er Line og jeg tilbage i phnom penh, og i dag har vi fået verdens bedsteste bedste mango-passionsfrugtshake! Åh Gud hvor var den LÆKKER! Der er de sygeste og mest eksotiske frugter her. Frugter som jeg aldrig har set, og hvis smag er helt ny og uvirkelig.

GOD PAASKE ALLE ZU SAMMEN

Nyt fra Nepal - and no more rice for me, please

Ja, ja, ja - så kom der allerede endnu ét! Hallo mand! 

Tiden FLYYYYVER afsted. Det føles som en evighed siden, at vi stod op og alligevel - BOOM så skulle vi i seng. 

Hvordan skal man lige beskrive Kathmandu? Altså som udefrakommende domineres gaderne af det totale kaos. Biler, busser, motorcykler, scootere, tuktuk'er og cykler. Man troede aldrig, at man ville lære how to cross the road. Man skal nemlig bare kaste sig ud, og så skal de (hopefully) nok stoppe. Så er der herreløse hunde, templer, reklamer og skilte i al verdens farver, små butikker med sodavand og kiks med mere og små 'gadekøkken'-cafeer all over . Så er der en konstant mængde mennesker, der bare sidder. Uanset tidspunkt. De er ikke på vej mod noget, de laver ikke noget. De sidder bare. Og det er eksotisk. I den vestlige verden har vi fandme så travlt hele tiden og er altid på vej mod næste punkt på dagsordenen. Der er der sgu aldrig tid til bare at sidde og sidde. Endvidere er der hellige og rimelig arrogante køer, der sidder, går eller står, hvor end de har lyst til, kvinder og mænd med tikka'er i panden, og så er der støv, os og skrald, så det vil noget. Indholdet af ens næse er konstant sort (funfact). 

Folk er meget, meget åbne og imødekommende, og man bliver tit inviteret på te ud af det blå. Så er de meget nationalistiske og stolte af at være nepaleser. Og taknemlige for at vi vil besøge deres land. 'You like nepal?', spørger de, og man svarer:'yes it is very beautiful', og så svarer de:' oh thank you so much!'. Det er sgu også eksotisk. Jo Danmark er da dejlig på mange områder, men altså der er da tidspunkter, hvor jeg nærmere skammer mig over mit land. 

Så er skellet mellem rig og fattig så tydeligt. Der er tiggere, der ikke har sko på fødderne og som drikker af kloakvandet og ikke har til det dagligebrød. Så er der suited up folks i unaturligt store firehjulstrækkere, der er alt for voldsomme og alt for nye i forhold til resten af gadebilledet. Bare her på platformen er det udtalt. Der er kursister fra de højre kaste og folk, der kommer fra slummen. Men der er ingen bitterhed at spore. De accepterer deres kast og derved deres livsbetingelser. Og for mig giver det ingen mening - for det er da bare ikke retfærdigt! 

Hvad har vi lavet? Vi har været ved verdens femtestørste hinduistiske tempel, hvor der var ligafbræbdinger på stribe. De har et så meget mindre højtidligt forhold til død. Ja, der kommer et savn, men afdøde skal jo bare videre til næste liv. 

Sidste weekend var vi på trekking - eller lad os nu være ærlige: man går. GÅR. Det hele var lidt meget uplanlagt. Det regnede, der blev gnuflet kiks an mas, og så endte vi kolde, trætte og våde på et buddhistisk munkekloster på toppen af et bjerg. Her spiste vi og sov og var med til morning prayer. Den efterfølgende morgenmad vil jeg allerhelst glemme til evig tid. Men det kan jeg ikke. Vi fik blandt andet den klammeste drik. Så vidt jeg har forstået var det tibetansk te bestående af gedemælk, vand, lidt teblade, salt og smør. Åh jeg får det helt dårligt ved at tænke på det. Det var en kæmpebowle. Og på væggene omkring os stod : if you think about leaving food, think about someone who has nothing. Munkene sad bare og slubrede det i sig. Bortset fra alle madsituationerne - eller bare mængden af det vi skulle indtage - var det sjovt at spise med munke-fætrene. I det hele taget bare en pisse fed oplevelse. Klosteret var kæmpe stort - og sådan er munkeliv sætter virkelig ting i perspektiv. 

I denne her uge har vi været ud in the Real World for at afprøve volentørarbejde i praksis. Jeg og tre andre blev sendt på ''landet'' i tre dage. Det var ikke landet. Godt nok var der lidt marker, men det var altså tre-fire-etagers huse - og vi skulle nærmest tigge om at komme til at rive i lidt jord. Til gengæld stod der så godt 20 mennesker klokken 07.30 næste morgen og GLOEDE og grinede og drak te, mens vi fire stod med vores hakker og hakkede løs og fik vabler efter nul komma fem. Jeg tror muligvis, at vi har medført en del forvirring eller decideret misforståelse af, hvad volontører er og gør, men jeg tror virkelig, at de alle sammen nød, at vi var der. Lige så meget som vi nød at være der!  Der var simpelthen også sådan en skøn stemning: sommeren her er på vej, børnene har haft deres eksaminer og alle kender hinanden og kalder hinanden bother, sister, tante eller onkel. Børnene vader også bare ind i hinandens hjem og de store kigger efter de små. Altså de helt små baby også. Vi spillede fodbold, og om aftenen havde vi arrangeret en bonfire-aften med lege, bål (selvsagt), skumfiduser (nærmest også selvsagt) og guitarspil. En af drengene kan nemlig spille (og han har været med i MGP!!!!!!!). Det var bare en KÆMPE STOR SUCCES! Der blev bare snakket og snakket og snakket, og der var voksne med til legene, og der komme også nogle ældre unge, der bare følte musikken. 

Det eneste rather trælse var mængden af ris. Vi blev tvangsfodret som gæs, hvis lever skal bruges til noget lidt lækkert, men meget barbarisk. Føj jeg blev i dårligt humør. Og vi ville jo ikke være uhøflige, men der var bare så meget ris til hvert måltid med meget nepalesisksmagende tilbehør, at jeg simpelthen fakede en sygdom den sidste dag. Jeg troede aldrig, at jeg skulle blive sulten igen, men, men, men selvfølgelig gjorde jeg det. Der gik bare lige et døgn eller to. Det er bare sjovt, at jeg ikke på noget tidspunkt -på fire, FIRE måneder- blev træt af bønner og chapati og hvad vi ellers fik i Afrika, men efter tre uger her er jeg færdig med ris. Det vender håber jeg... For de spiser også ris i Cambodja. Great. 

Lige nu er vi i Pokhara, og om en lille time skal jeg ud at paraglide. Wuhu, hvor spændende! Her er sindsygt smukt med himalayabjergene, en stor sø og så er der turistet, hvilket vi lidt nyder. Også det faktum at jeg kan slippe for ris og dahlbat (lindesuppe). Vejret er skønt og selskabet ligeså, så det føles ambivalent, at skulle forlade Nepal på torsdag for at tage til Cambodia! Men vi (Line og jeg) glæder os også!!!!! 

Take Care!