.... er bare ikke særlig fedt.
Åh en lang uge er gået, og den blev så lige afsluttet med en omgang rengøring hos nogle flinke gamle menneskers i deres fællesrum. Og her foregår ting og sager, skulle jeg sige . Både tirsdagskaffe, stolegymnastik, dart, billiard og formiddags bajer, kondicykling med mere. Det går altså ikke stille for sig. Al denne hæftige aktivitet afspejler sig i de to toiletters hygiejne. Som at jeg jo så skal gøre noget ved.
Fint nok - jeg støvsuger og vasker gulv. Og så er der toiletterne. Fy. For. Satan.
Jeg vasker brættet af ovenpå, åbner det så og finder en brun plet på den bagerste del at toiletsædet. Jeg kan ikke engang sige mere herom. Så løfter jeg toiletsædet og finder plagmager af noget gullligt og klistret. Samtig får jeg også frit syn til den indvendige kumme. Her er der hår og flere gule pletter.... Mmmmmh! Her er det så, jeg bliver nødt til at spørger mig selv: hvorfor er det nu egentlig lige, at jeg gør det her? Svaret er, at jeg ikke har lyst til at sige op til den søde, rare lille dame, som kalder mig "min pige".
Jeg får det hele tørret af, hælder jeg store mængder giftig, blå wcrens i kummen og går så ud for lige at samle mig igen. Da jeg kommer tilbage og skyller ud og skrubber med wcbørsten har wc kummen nu fået en rigtig flot blå farve...
Så bare rigtig skide godt.
Det værste og mest skræmmende ved denne historie er, at om mindre end måske 60 år, er det mig, der ikke kan ramme. Og der er måske en ung pige, der skal udsættes for det samme maridt, som jeg lige har gennemgået.
Denne oplevelse har givet mig insider knowlege, der også har gjort mig berettiget og i stand til at videregive weekendens råd, der er:
Nyd at I er unge! - og at I nogenlunde kan ramme toilettet, for snart kan I måske ikke...
Over and out
Ingen kommentarer:
Send en kommentar