7 hours of fame

Åh wow. Denne dag var extreme... Hold nu op. Vi skulle mødes 5.00 - jep om morgenen. Nogen havde ikke været i seng og stod, hvilket var meget inteligent, stadig med øl i hånden og snakkede HØJLYDT om et nøgenløb. Rimelig awesome.  I hvert fald ud og køre bus i tre en halv time - og dette i en skide, skide kold bus, hvor der nærmest var frost indvendig.

Da vi ankom til skolen hang der store bannere, hvorpå der stod Velkommen til Birkerød Gymnasium på danish. Da vi kom ud af bussen stod, der papparazzi og ventede. Måske ikke papparazzi, men der var kinesere, der filmede og tog billeder og fulgte os hele vejen op til hovedbygningen. Skolen var rimelig stor.
Først blev der holdt (latterlige) taler om, at skolerne nu ville svæger evigt venskab. Først vicerektoren og så vores vicerektor og så deres rektor. Samtidig skulle det hele lige gennem en tolk, da de hverken forstod engelsk eller talte det. Dernæst var vi med til deres morgen gymnastik, værende flere tusinde kinesere i alderen 15-19 år stille op i deres forskellige klasser efter højde. Og så "løb" de to rundter, mens de råbte (kommunistiske) slagord. Både før og efter selve løbet vrimlede det med små kinesere, der ville snakke, bære min taske og "og you are so pretty, oh you are so pretty!".

Dernæst stod den på 'free communication' i biblioteket, hvilket blev lidt af en udfordring, da de tøser jeg og ET snakkede vitterlig ikke forstod særlig meget engelsk. Det endte med flere underlige kommunikationsforsøg som mislykkede vejrmøller af en der ikke laver gymnastik med mere.

Efterfølgende var der besøg på skolens museum, der havde en udstilling om skolen. På kinesisk. Wow. Kedeligt. Dernæst blev vi sendt til katinen. Et kæmpe rum med fliser, højt til loftet og ingen isolation. Det lignede lidt en kantine i fængesel fra en amerikansk film. Her skulle vi lave dumplings, mens vi hyggede med de særligt udvalgte elever. Der var en, der kunne lave både fisk og blomster.
Så spiste vi - eller forsøgte på det - for vi skulle spise i deres spisepause, hvilket resulterede i kinesere over det hele, som ville have taget billeder, ville snakke og have vores mail. "Oh you are so pretty. Can I have a foto of you?!" - og helt ærlig, hvad skal man sige til det? Nej? For nogle af dem var det første gang de så en vestelanding. Så det blev "yes". Og det blev "yes" igen og igen og igen og igen og igen. Det var vanvittigt. Der var kinesere, der kom med visitkort og spurgte om vi skulle skrive sammen. Det var lige før der skulle skrives autografer, og hvad ved jeg!
Så skulle vi ud i nogle klasser til engelsk. I forhold til resten af skolens andre lokaler var der varmere, men det skyldes, at der var 40 elever samlet på 30 m2. Der var så fugtigt. Og der lugtede sååååå dårligt - sorry to say it! Det var slemt, men vi hyggede. Jeg fik et hjemmestrikket, brugt tørklæde :) Det virker helt forkert, men de var simpelthen nuttede. Og her snakker vi om mennesker på vores egen alder.

Jeg nåede at få op til flere perleveninder - de kom bare og tog en under armen og så begyndte de at snakke på deres markværdige engelsk.

Vi så også, hvor de boede. 8 piger på 14 m2, med en lille bitte bitte skuffe til deres private ting og så bare rent kig ind til deres badeværelse,  med et toilet, der er hul i jorden. Der var ingen isolation og ingen privat liv. Og eleverne er kun hjemme 2 dage om måneden. Not nice, not nice. 

Det var virkelig hårdt, og vi var trætte i den mega, mega kolde bus på vejen hjem.

Day number two

Dagens overskrifter: snotklatter,  danske ambassade, art district, lidt shopping (for Emma H. megen shopping), en lur i bussen hjem, fried rice (minus til Kirstine, som fik de andres rester – pizza OG ris: whut up), en øl, der gav god varme og farve i kinderne, snotklatter og endnu et koldt bad… Samt den fuldstændige og endelige overbevisning om, at Beijing ikke er stedet for mig at bo, når jeg bliver voksen eller på noget andet tidspunkt.

Værelset er koldt in deed! – men med Marabou Daim og 9000 bicykles in Beijing, så går det hele.. Toilettet virker ikke og det er straks et større og mere alvorligt problemos.

Vejret: Sol og pisse koldt.

Yeeeessss - it has been lovely!! Can’t wait for tomorrow – got to get up at 04.30.

Over and out

ch-ch-ch-CHINA!!!!!!

Venner og kære, kære faste læsere – jeg skylder vist en undskyldning eller to og en øl i lufthavnen, som man siger. Først og fremmest rigtig godt nytår og glædelig bagjul (det er måske lige lovligt sent men any how)! Undskyld at der er gået så mange evigheder siden sidst. Og undskyld at jeg ikke har lagt opskrifter med mere op, som jeg jo ellers havde lovet! Det er for dårligt, men der skete det at den opgave, som jeg skulle skrive i december, bare ikke rigtig gik som forventet… Men ikke mere om det – for sket er sket og gjort er gjort og sådan er det bare.

TIL GENGÆLD er jeg nu i Kina i Beijing. Vi mødtes i lufthavnen i går (en troede det først var dagen efter. Ja, man skulle mene, at det var Tver, men nej det var en anden). Efter en mindre behagelig nattesøvn - i forvredne stillinger, hedeture og legemer, der på tur begyndte at sove - nåede vi frem!!!

Solen skinnede fra en skyfrihimmel, og jeg blev høj af, at mærke solens varme og lys – det er jo efterhånden lidt siden i Danmark (hvilket også meget tydeligt kan ses på hudfarven, der er tæt på hvid). Så kørte vi i bus, hvor vores lettere irriterende guid valgte først at bruge et kvarter på at udpensle historien om lufthaven, og hvornår de forskellige terminaler blev bygget mv. Efterfølgende var det flyselskabernes tur – der er tre grupper de er delt op i … … bla bla bla. Så var det boligpriser og banker og så må jeg indrømme, at jeg langt forinden var stået af.

Vi ankom til hotellet, der var over alt forventning: toilet og bad på værelset og ingen mus so far. For ti minutter siden erfarede jeg så at det bliver kolde bade… Derefter spiste vi på et hyggeligt hostel. Fried rice with vegstables – ok mummi :D. Så tog vi i et rimeligt gigantisk shoppecenter. Her valgte vi af alle butikker at handle i Only, hvor vi simpelthen rede de ansattes dag og fik stylingtips og jeg ved ikke hvad! De grinede af os, fulgte os rundt i hel butikken og E.T blev overdænget med pelsværk og læderjakker mm, som de mere end 15 kinesiske butiksassistenter synes var jævla godt. Alt i mens flød Medinas skønne tekster (på dansk) ud af højtalerne.. lol 

Af andre gode ting så vi skin-whitner. Fjollet at ville være blegere? Og i grunden også meget tankevækkende og tragisk… mange af reklamerne/annoncerne, der har med skønhedsprodukter etc, er unge, lange hvide mennesker. Hvor forfærdeligt er det lige, skønhedsidealet er et vestligt (blegt) ydre med store. runde øjne - noget som kineserne ALDRIG vil kunne opnå grundet, deres gener…  

Nu skal vi vist sove og så er det op til endnu en SPÆNDENDE dag i morgen!

Peace out