Åh wow. Denne dag var extreme... Hold nu op. Vi skulle mødes 5.00 - jep om morgenen. Nogen havde ikke været i seng og stod, hvilket var meget inteligent, stadig med øl i hånden og snakkede HØJLYDT om et nøgenløb. Rimelig awesome. I hvert fald ud og køre bus i tre en halv time - og dette i en skide, skide kold bus, hvor der nærmest var frost indvendig.
Da vi ankom til skolen hang der store bannere, hvorpå der stod Velkommen til Birkerød Gymnasium på danish. Da vi kom ud af bussen stod, der papparazzi og ventede. Måske ikke papparazzi, men der var kinesere, der filmede og tog billeder og fulgte os hele vejen op til hovedbygningen. Skolen var rimelig stor.
Først blev der holdt (latterlige) taler om, at skolerne nu ville svæger evigt venskab. Først vicerektoren og så vores vicerektor og så deres rektor. Samtidig skulle det hele lige gennem en tolk, da de hverken forstod engelsk eller talte det. Dernæst var vi med til deres morgen gymnastik, værende flere tusinde kinesere i alderen 15-19 år stille op i deres forskellige klasser efter højde. Og så "løb" de to rundter, mens de råbte (kommunistiske) slagord. Både før og efter selve løbet vrimlede det med små kinesere, der ville snakke, bære min taske og "og you are so pretty, oh you are so pretty!".
Dernæst stod den på 'free communication' i biblioteket, hvilket blev lidt af en udfordring, da de tøser jeg og ET snakkede vitterlig ikke forstod særlig meget engelsk. Det endte med flere underlige kommunikationsforsøg som mislykkede vejrmøller af en der ikke laver gymnastik med mere.
Efterfølgende var der besøg på skolens museum, der havde en udstilling om skolen. På kinesisk. Wow. Kedeligt. Dernæst blev vi sendt til katinen. Et kæmpe rum med fliser, højt til loftet og ingen isolation. Det lignede lidt en kantine i fængesel fra en amerikansk film. Her skulle vi lave dumplings, mens vi hyggede med de særligt udvalgte elever. Der var en, der kunne lave både fisk og blomster.
Så spiste vi - eller forsøgte på det - for vi skulle spise i deres spisepause, hvilket resulterede i kinesere over det hele, som ville have taget billeder, ville snakke og have vores mail. "Oh you are so pretty. Can I have a foto of you?!" - og helt ærlig, hvad skal man sige til det? Nej? For nogle af dem var det første gang de så en vestelanding. Så det blev "yes". Og det blev "yes" igen og igen og igen og igen og igen. Det var vanvittigt. Der var kinesere, der kom med visitkort og spurgte om vi skulle skrive sammen. Det var lige før der skulle skrives autografer, og hvad ved jeg!
Så skulle vi ud i nogle klasser til engelsk. I forhold til resten af skolens andre lokaler var der varmere, men det skyldes, at der var 40 elever samlet på 30 m2. Der var så fugtigt. Og der lugtede sååååå dårligt - sorry to say it! Det var slemt, men vi hyggede. Jeg fik et hjemmestrikket, brugt tørklæde :) Det virker helt forkert, men de var simpelthen nuttede. Og her snakker vi om mennesker på vores egen alder.
Jeg nåede at få op til flere perleveninder - de kom bare og tog en under armen og så begyndte de at snakke på deres markværdige engelsk.
Vi så også, hvor de boede. 8 piger på 14 m2, med en lille bitte bitte skuffe til deres private ting og så bare rent kig ind til deres badeværelse, med et toilet, der er hul i jorden. Der var ingen isolation og ingen privat liv. Og eleverne er kun hjemme 2 dage om måneden. Not nice, not nice.
Det var virkelig hårdt, og vi var trætte i den mega, mega kolde bus på vejen hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar