Pole, pole

Jeg vil gerne introducere jer til begrebet 'pole, pole'. Det betyder 'rolig, rolig' og gennemsyrer swahili-kulturen. Hver dag, hver time, hele tiden. Lad mig give nogle eksempler:

Der har i den sidste uge floreret en omgangssyge, der har betydet diarre, opkast og ondt i maven, for de uheldige smittede. Det har altså betydet at folk, har lagt sig på stribe. I tirsdags havde vi selvindsigt. Vi var allerede en reduceret gruppe, men efter frokost havde endnu fem mennesker forladt os. Jeg må indrømme, at min mave også har rumlet, men jernhelbredet slår til igen! Det vides ikke, hvorfra det kommer, men uanset hvad tror jeg virkelig ikke, at det har hjulpet på det, at den eneste vandhane, med rent vand, har været ude af funktion, næsten fra vi kom af til nu. Det betyder, at ca. 60 højskoleelever, syge som raske, og 20 ansatte har skulle hente vand fra den samme brønd med den samme øse, der ikke er blevet rengjort på noget tidspunkt. Vi skal drikke nogle liter om dagen. De fleste flasker er en halv liter, så det vil også sige mindst fire fyldninger fra hver med hænder som kun guderne ved, hvor har været i efterhånden mange uger. Og her er der eddermanme gået pole, pole i den! Så var tanken for lille. Så blev tanken skiftet. Så manglede der et filter. Så blev der købt et filter. Så var det et forkert filter. Så skete der ikke noget. Så var det selve mængden af vand, den var gal med. Så købte de, jeg ved ikke hvor mange liter købe vand og hældte i brønden - og så var det faktisk, at folk begyndte at blive syge. Nu venter vi på et nyt filter fra Stone Town. Men det gør da omend  hverdag noget interessant ! 'Får jeg mon styrtende diarre nu? Eller nu?' Det er sgu da spændende! 

Vores holds projekt er at få sat stranden 'i stand'. Altså få den gjort top lækker med senge og en lille bar og lounge-område mm. I hvert fald skulle vi så rykke det hus, hvor madrasserne til solsengene ligger, der allerede står der nede. Det var et større projekt end først antaget - og første gang, hvor alle elever fra skolen var troppet op for at bære, måtte der gives op efter ca en times venten. Det var noget med, at der skulle saves nogle ben over før det kunne lykkes. Da huset så endelig var klar til rykning, var der ikke så mange højskoleelever, der var. Så vi allierede os med en flok lokale drenge, der bare sad og hang. 'Hey Boys - we need you to help us move a house!' Og så gik de med os. Men vi var ikke nok, så der blev løbet efter flere elever. De lokale gutter, der var gået med, havde allerede stillet sig klar til at løfte, men der skete ikke rigtig noget - for alle de hvide stod bare og glanede og havde ikke fortalt dem noget som helst om, at vi blev nødt til at hente flere, og om de ville være flinke og rare at vente lidt! Hakuna matata og pole, pole. Drengene satte sig bare ned og hyggede, snakkede og tog sig ikke af, at vi bare spildte deres tid - og endda uden at fortælle, hvad og hvornår der skete noget. Hvis det var mig, der var blevet bedt om at hjælpe, og der så for det første ikke skete noget, og at der for det andet heller ikke blev fortalt, hvad vi ventede på, så kunne jeg kun forestille mig, at jeg blev sur og irritabel. Men de drenge de tog det fandme cool og pole, pole. Det var helt fantastisk, og det kunne jeg virkelig lære noget af! Efter 20 minutters venten fik vi også flyttet huset i fællesskab og sluttet af med en ordenlig klapsalve, som der er en god skik hernede (piga makofi - klap i jeres hænder). 

Så var der den gang bandaen skulle have ny tag. Bandaen er en træhytte, hvor fire af drengene bor. Den er på mange måder lidt mere primitiv end, hvad vi andre bor i, der er fx ikke toilet og bad i. Taget var utæt - rimelig træls i regntiden! - og det bliver sagt til Masai, der er manden, man skal gå til, hvis man vil have fikset ting. Der går små to uger (hvilket er hurtigt i forhold til standarten hernede fra noget bliver sagt til det bliver gjort - pole, pole), hvor det oven i købet ikke har regnet så forfærdelig meget! Den dag tømreren kommer er for det første en lørdag, hvilket vil sige, at drengene derinde har været på jambo bar natten før, han begynder kl. 07.00 uden at informere bandaens beboere og for det tredje står regnen ned i stride stænger direkte ned i en af sengene! Tømreren arbejder hele dagen og får taget næsten hele taget af, men bliver sket ikke færdig. Masai kalder ham 'langsom, men effektiv' - hvordan de så lige hænger sammen på den måde står hen i det uvisse. Der går et par dage (pole, pole), hvor tømreren ikke dukker op - heldigvis for drengene uden for meget regn! Så kommer han med nogle svende, og de får lagt taget på. Vel at mærke også i styrtende regnvejr! Det resulterer i, at der i det nye Palme-tag, der har ligget på jorden har samlet sig mange spændende dyrearter, som drengene i tiden efter har stiftet bekendtskab med. Blandt andet i deres senge.

Da de er færdige, er næsten hele taget blevet udskiftet - lige på nær der, hvor det regnede igennem til at starte med. Det ser de på senere. Pole, pole.

Det må vist være nok om det for nu. 

Møs, møs

Hvad er der nu sket??

Uh hvad er der nu ikke sket, tror jeg nærmere spørgsmålet er! Ahr, det er måske også lige at tage munden lidt for fuld, men jeg har det sgu godt! 

Jeg er blevet Advanced-dykker! Hvilket betyder, at jeg i realiteten må dykke ned på 30 meter og dykke om natten sammen med en makker, men uden en instruktør. Men jeg tvivler ærlig talt på, at jeg nogensinde får lyst til at dykke uden en instruktør. For at bestå skal man igennem fem dyk: fish ID, peak performans, navigation med kompas, dybde- og natdyk. de første tre lavede jeg sidste lørdag. Det var sådan et hel dagsprojekt, hvor vi var i vandet i fire timer. Det var cool. Det var også et rev, hvor man kune svømme rundt tilsidst. Tirsdag eftermiddag tog vi med en speedbåd, der drønede afsted ud og bølgen blå, sprang i, ned på 30 meter. Dykke rundt og så op og spise aftensmad, mens solen gik ned. Det lyder idylisk, det var det også på nær de gange, hvor der lige var nogle, der skulle brække sig. Så blev det mørkt, og så hoppede vi igen!   Og wow det var mørkt og også lidt uhyggeligt! Men vi havde en lygte og alt gik godt, især da min BCD lige blev tæt, så jeg ikke sank uden regulatoren i munden! Vi så tre forskellige slags blæksprutter, hummere, Bundslam- og Skidtslam-moræner og lysende plankton! 

Lørdag var jeg på Prisson Island, en lille ø ude for Stone town, hvor der går 200- kilos-skildpadder i alderen 1-203 pr. Fantastisk hyggeligt! 

Der er 120 stammer i Tanzania. Torsdag aften havde vi besøg af 10 fuldvoksne Masai-mænd, def dansede og hoppede og sang og brølede for os. Masai er en stamme i Tanzania. Søde, dejlige Edward fra hotellet er masai, og han kom og fortalte skove historier - og også om det at være masai. Der er altså noget mærkeligt i, at de kommer i deres dragt, synger og danser, trækker deres tænder ud, brændmærker sig selv, og  inden på fastlandet lever de mega traditionelt med kønsopdelt husstand, ingen ligestilling, flere koner og en morgendrik bestående af blod blandet med mælk, og så lige pludselig så ringer deres smartphone. Abel, der er manager på hotellet, er fra chagga-chagga-stammen, han kom også og fortalte. Chaggaerne er business-folket, og vinder frem selv i Kina. De ved virkelig, hvordan man skal handle! Til gengæld hvis man har vist disrespect mod sin familie, skal man have seks slag med kæp af sin fjende ved juletid! 

Fredag havde jeg en dejlig, dejlig aften med dans og snak og hygge! Ej, det var virkelig en god aften! 

I morgen drager vi mod mainland på adventure-tur! Vi ved intet om, hvad der kommer til at ske, men jeg tror, at det bliver VILDT!!!! 

Pas på jer selv! 

Kys og kramzzzz fra Afrika!

Another week at the office ;-)

I dag har vi været på en rigtig shawama, skulle jeg næsten til at sige, men det hedder nu godt nok en Shamba. Det er et afrikansk farm, der på alle mulige måder intet tilfælles har med selv det mest inaktive græske landbrug. Man ville ikke have en jordisk chance for at se at det var et landbrug, hvis man ikke vidste det. Det består af en hel masse buske, palmer, limetræer, passionstræer og andre træer, der står meget tilfældigt rundt omkring. Vi fik en rundvisning, smagte de lækreste passionsfrugter plukket direct from the tree og så en rotte på størrelse med en hankat (senere så vi den så også stendød - ejeren havde slået den ned, fordi den kan dræbe hans høns). 

Vi skulle hjælpe med at rydde et stykke land på ca. 15x15 meter, og redskaberne til det var: de bare hænder. Det var bare at digge in! Og dog - der var tre 'de syv små dværge'-lignende hakker og skovle, men de var i stykker. Da vi stod der i solen i nogle af 40 graders varme, får man for det første en forståelse for, hvorfor alt tager så lang tid, men jeg blev også lykkelig over, at jeg er dansker, og at jeg ikke skal arbejde som afrikansk landmand. Arbejdsgangene minder mest af alt om noget, der går, jeg ved ikke hvor mange generationer tilbage! Nogle mener det skyldes at de afgrøder, der har mulighed for at vokse her, er så forskellige. Det er ikke ligesom in Europe, hvor ploven er en FANTASTISK ting. Andre mener det skyldes den afrikanske evne til at se frem mod den nye dag - eller rettere manglen på samme... Ja, jeg ved det ikke.. Jeg ved bare, at det var varmt! 

 

Hvad er der ellers sket? I fredags blev Mr. Zanzibar kåret. Det var fantastisk sjovt! Lørdag var vi i Kendwa, en by der ligger nordvest på øen, til full Moon party. Først sejlede vi en lille tur op ad kysten til afrikanske rytmer, solnedgangen og med en kold øl i hånden. Så fik vi en klam buffet til en kæmpe overpris, og så blev der ellers danset under stjernehimmelen! Søndag var lidt mat, kan man vist godt sige.  

I morgen skal vi til Stone town og se slavegrotter med mere. Det tror jeg, bliver mega spændende! Så skal jeg vist ud at spise med mit værelse på 'den lokale'. Her snakker vi mega lokal, meget billig og jeg krydser fingre for, at der ingen problemer bliver med maven! Der er i øvrigt en som går med forstoppelse på den 14. dag! 

Hakuna matata!