Kilimanjaro og safari - livet er ikke så ringe endda!

Så er jeg kommet hjem på højskolen igen efter to uger fuldt med eventyr! Tyve af skolens elever havde sat sig for at climbe Kilimanjaro (og 19,5 nåede toppen). Vi var delt i forskellige grupper, og den jeg var i bestod af 10 piger og en dreng. Vi begyndte turen mod toppen med overdreven entusiasme, gåpåmod og lutter positivitet! Hold da op, der blev sunget og kampgrinet, mens vi laaaaangsomt gik mod toppen. Vi havde fået at vide, at vi skulle tage det MEGET pole, pole og drikke MEGET vand, hvilket selvfølgelig resulterede i, at tidsplanen skred lidt samt UTROLIG mange tissepauser! Humøret faldt da også lidt på tredje dagen, hvor jeg og tre andre allerede blev ramt af den frygtede højdesyge! Åh nej! Tiltagende kvalme og ondt i hovedet hele vejen op til 4600 km, for så at gå ned til 3800 km til en Camp, der aldrig kom! Der gik en time og endnu en og en til og en til og endnu en! Tilgengæld var der popcorn, da vi nåede frem :-) juhu! Det var også her omkring, at  vi fik at vide, at det snart var slut på toiletpapiret. Åh åh! 11 hvide mennesker med afrika-højde-mave: de vil gerne have noget at tørre sig i røven med. Så der blev indført rationering. Fjenderdagen (mener jeg det var) var FED! Det var lidt mere klatre-ish, men så begyndte højdesygen vist at indtræde  igen. Her nåede vi til den sidste Camp inden the finale ryk kl. 17.30. Mad klokken 18.30. I seng klokken 19.00. Op igen klokken 23.30 til popkorn med kiks på. Og så afsted klokken 00.00. 

Det var en syyyg tur op. Syret. Jeg havde det så jævla dårligt!  Og bare en fod foran og så den næste, og så det samme igen og igen i frusterende langsomt tempo. Vi havde elleve guider og portere med. En til hver. Og hver gang der var pause var de henne: ''mambo vipi dada?!''. De var så edder sublime!!! Til at starte med sang de og snakkede, men som timerne gik, blev de også stille. Solopgangen var den flotteste, jeg nogensinde har set (efterfølgende på billeder, for jeg opfangede ikke, at den stod op... Ja, det var kritisk). Vi kom op. Smadret - til en pisse irriterende canadier, der var høj af adrenalin. Det var ikke just en rus, jeg på nogen måde kunne tage del i. Men nej hvor var der smukt!!!!!!!!!! Det er billederne, der er blevet taget af mig deroppe til gengæld overhovedet ikke... 

Jeg var så overvældende træt, at jeg hele vejen op kunne falde i søvn, hvornår det skulle være, og gjorder det også to gange under pauserne på vej ned. Det at gå ned af var bare fuld fart på, mens gruset stod op omkring en, og man gled ned ad i sving. Det mindede faktisk lidt om ski, og hvis jeg ikke havde skulle bruge så meget energi på at holde mig vågen, ville jeg have synes, at det var sjovt! 

Jeg tror, jeg var nede omkring kl. 11. Altså efter godt og vel ti timers vandren med kvalme og hovedpine og diverse andre ubehageligheder uden andet at køre på end de popkorn med Mariekiks, vi havde fået for noget, der lignede en evighed siden. Jeg stillede min taske og smed mine 'very warm pants' midt på pladsen og kravlede ind i seng og besvimede! Op igen til frokost kl. 14 og så ned til 3800 meter. Mad og i seng. Næste morgen var alle meget opsvulmede i hovedet. Jeg selv havde skiftet nationalitet til en kineser (der havde meget svært ved at åbne øjne. Det var sjov). Den sidste tur ned foregik i højt humør, og hold nu kæft, hvor var det bad tiltrængt og velfortjent! Tak! 

Så var jeg på safari på serengeti (den uendelige slette - og uendelig skal jeg love for)! Vi sov på den åbne savanne sammen med bøfler, skaldespandsundersøgende elefanter og lækkersultne hyæner. Hyænen er iøvrigt blevet mit yndlings savannedyr af mange årsager bl.a fordi hunnerne er stærkere og bestemmer, den er en fremragende jæger, kan løbe næsten 90 km i timen, men også fordi den er så udskældt pga Løvernes Konge - og det er bare ikke fair. Vi så 28 løver, leopard, gepard, krokodille, flodhest, giraffer, elefanter, zebraer og en helvedsmasse gnuer på træk! Det var fucking fedt! Så var vi på en syg tur til hadzabe-folket, hvor det kort fortalt bare er godt, at vi alle lever, og at bilen ikke skred ud over afsatsen. Selve folket var endnu mere syret næsten! Vi blev mødt af en flok mænd og drenge (ned til 6 år), der sad og snittede pile og var vinde og skæve! Seks år og allerede en hashforbrug/afhængighed, der siger spar to. Hvor ofte? All Day, every Day. Hvorfor? They just love it! Det er så heller ikke et folk, der bliver så frygtelig gamle... 

Meget mere er hændt, men jeg vil altså i seng. Samahani! Og så er der kun 16 dage tilbage - det vil jeg slet ikke tænke på!

Over and out! 

Adventure-trip main!!!

Så er vi vel hjemvendt fra en fantastisk adventuretur! Wow og halleluja - der er sket så meget, så det bliver en lidt hurtig gennemgang, hvis det er i orden? Ingen indvendinger? Ok, cool!

Konceptet er, at man ikke må vide, hvad der skal ske den næste dag - eller for den sags skyld dagen du er i gang med! Så skal man kun bruge energy på at koncentrerer sig om at være i nuet. Vi drog afsted mandag eftermiddag i to dalladallaer med hver 28 i (ca. 10 for mange i forhold til plads). Så det var godt proppet. Ind til Stone Town og så med natfærgen. Vi var på båden 12 timer - selve turen tager ca. Tre. Men på med ja-hatten!!! 

Direkte fra båden, som lå i havn i Dár kl. 6, til en ottetimers lang bustur med en destination, vi ikke havde nogen anelse om! Det viste sig at være en bjergkæde, der hedder Usambara. Og landskabet lignede noget jeg aldrig i mit liv havde set før! En blanding af noget norsk fjeld, Alpe/Dolomiterne og så noget direkte fra et eventyr med trolde, elvere og drager! Vi blev delt op i to hold, og mit hold blev sendt afsted i to bittesmå ladbiler, hvor vi fik lov at stå tæt. Vi blev kørt til en afrikansk campingplads - mega hyggelig, men jeg har ærlig talt svært ved at afrikanere tage på campingferie??? 

De følgende tre dage var vi ude at gå i forskellige former for terræn og klimazoner. Vi gik gennem højt græs, klatrede nærmest op af stejle lerklitter og pludselig gik vi gennem nåleskov! Det regnede to af dagene, alt var fugtigt, men humøret højt af eventyrlyst! Vi sov i nonnekloster, et andet gejstligt sted og i en 'storby' i bjergbys målestok. Kørte med lokalbus kl. 04.00 om morgenen. Det er altså spændende, når det er belgmørkt, man kører på bittesmå bjergveje og med en stor sort madamme siddende på skødet :-) 

Herefter blev vi samlet igen, for igen at tilbringe skønne otte timer i en bus. Lokalbus for mit vedkommende igen. Det blev noget med lidt bræk, og i det hele taget en skøn afrikansk svedaroma. Til arusha vi kom og fik beskeden om fire dages safari med egen bil og chauffør! Rock'n roll! Her sov vi også på, hvad der føltes som, luksushotel! VArmt bad, rigtig toilet og en seng!!! 

Op kl. 04.30 og afsted i grupper af syv og mod den første nationalpark: Tangueria. Morgenmaden blev snuppet af aber, giraffer og især elefanter  anmas, gazeller og 380 slags fugle, klamme bavianer, der stjal frokost, zebraer og baobabtræer. Fantastisk!!! Sov i en fin Camp og lavede mad i gruppen. Super hyggelig! 

Op kl. 06.00. Afsted mod Ngorogoro-krateret. Et kæmpe krater fra en tidligere vulkan med en diameter på over 10 km. Her var dyr OVER ALT!! Gnu, bøffel, gazeller, Næsehorn, elefanter, strudse, zebraer og LØVER!!!! You name it, and it was there - lige pånær gepard og leopard... 

Dagen efter var vi i Masai-landsby! Åh Jesus Kristus!!! Det er eddermanme et liv blandt lort og fluer! Fluer der, fluer her, fluer alle steder! I børnenes mund, i børnenes øjne, i børnenes øre og i børnenes næse. Jeg talte otte fluer i EN barnemund! Men søde var de nu! Der var to af pigerne, der kvalte en ged med de bare næver! Så blev den flået  og masaierne drak den varme blod og spiste de friske nyrer. Så blev der lavet bål og serveret stegt ged for 'de hvide'. Jeg blev også friet og havde nær slået til! Han havde sgu dræbt en løve og ville betale den nette sum af 20 køer! Men det mændene laver er at 'sometimes they count the cows and then they just have to relax and enjoy life'. (Men gud hvor må de kede sig!) Kvinderne laver ALT! Så der måtte jeg melde fra.... 

Sidste dag var vi på walking safari ved cliff Valley! Det var meget stille og roligt. Det var en smuk tur, og guiden var god til engelsk, og vi fik diskuteret kultur, religion og familieforhold. 

Den sidste dag var vi alle sammen, her gik vi en skøn tur på Mount Mero ned til et vandfad, der lå i regnskov! Halleluja det var smukt!!!! Og vi kom rigtig ud på en klatretur eller to! Wow wow! 

Så tog vi tilbage til Arusha og derfra endnu en skøn bustur til Dár es Salam! Her blev jeg en dag ekstra alene med nogle af de andre: shoppede, kørte tuktuk, var på marked, blev kigget sygeligt på fordi vi var ca. de eneste hvide og så var vi også i byen! 

Så kom vi hjem. Trætte. Smadret. Og til en HELVEDES masse vasketøj! 

Der er sket så meget, og mandag, tirsdag, onsdag og torsdag har folk bare været trætte og uhyggelig mange er også blevet syge.. :-( pole sana! Men bortset fra det nyder jeg livet med sol og dejlige mennesker. Lutter gode dage! 

Tutaonana baday!