Kilimanjaro og safari - livet er ikke så ringe endda!

Så er jeg kommet hjem på højskolen igen efter to uger fuldt med eventyr! Tyve af skolens elever havde sat sig for at climbe Kilimanjaro (og 19,5 nåede toppen). Vi var delt i forskellige grupper, og den jeg var i bestod af 10 piger og en dreng. Vi begyndte turen mod toppen med overdreven entusiasme, gåpåmod og lutter positivitet! Hold da op, der blev sunget og kampgrinet, mens vi laaaaangsomt gik mod toppen. Vi havde fået at vide, at vi skulle tage det MEGET pole, pole og drikke MEGET vand, hvilket selvfølgelig resulterede i, at tidsplanen skred lidt samt UTROLIG mange tissepauser! Humøret faldt da også lidt på tredje dagen, hvor jeg og tre andre allerede blev ramt af den frygtede højdesyge! Åh nej! Tiltagende kvalme og ondt i hovedet hele vejen op til 4600 km, for så at gå ned til 3800 km til en Camp, der aldrig kom! Der gik en time og endnu en og en til og en til og endnu en! Tilgengæld var der popcorn, da vi nåede frem :-) juhu! Det var også her omkring, at  vi fik at vide, at det snart var slut på toiletpapiret. Åh åh! 11 hvide mennesker med afrika-højde-mave: de vil gerne have noget at tørre sig i røven med. Så der blev indført rationering. Fjenderdagen (mener jeg det var) var FED! Det var lidt mere klatre-ish, men så begyndte højdesygen vist at indtræde  igen. Her nåede vi til den sidste Camp inden the finale ryk kl. 17.30. Mad klokken 18.30. I seng klokken 19.00. Op igen klokken 23.30 til popkorn med kiks på. Og så afsted klokken 00.00. 

Det var en syyyg tur op. Syret. Jeg havde det så jævla dårligt!  Og bare en fod foran og så den næste, og så det samme igen og igen i frusterende langsomt tempo. Vi havde elleve guider og portere med. En til hver. Og hver gang der var pause var de henne: ''mambo vipi dada?!''. De var så edder sublime!!! Til at starte med sang de og snakkede, men som timerne gik, blev de også stille. Solopgangen var den flotteste, jeg nogensinde har set (efterfølgende på billeder, for jeg opfangede ikke, at den stod op... Ja, det var kritisk). Vi kom op. Smadret - til en pisse irriterende canadier, der var høj af adrenalin. Det var ikke just en rus, jeg på nogen måde kunne tage del i. Men nej hvor var der smukt!!!!!!!!!! Det er billederne, der er blevet taget af mig deroppe til gengæld overhovedet ikke... 

Jeg var så overvældende træt, at jeg hele vejen op kunne falde i søvn, hvornår det skulle være, og gjorder det også to gange under pauserne på vej ned. Det at gå ned af var bare fuld fart på, mens gruset stod op omkring en, og man gled ned ad i sving. Det mindede faktisk lidt om ski, og hvis jeg ikke havde skulle bruge så meget energi på at holde mig vågen, ville jeg have synes, at det var sjovt! 

Jeg tror, jeg var nede omkring kl. 11. Altså efter godt og vel ti timers vandren med kvalme og hovedpine og diverse andre ubehageligheder uden andet at køre på end de popkorn med Mariekiks, vi havde fået for noget, der lignede en evighed siden. Jeg stillede min taske og smed mine 'very warm pants' midt på pladsen og kravlede ind i seng og besvimede! Op igen til frokost kl. 14 og så ned til 3800 meter. Mad og i seng. Næste morgen var alle meget opsvulmede i hovedet. Jeg selv havde skiftet nationalitet til en kineser (der havde meget svært ved at åbne øjne. Det var sjov). Den sidste tur ned foregik i højt humør, og hold nu kæft, hvor var det bad tiltrængt og velfortjent! Tak! 

Så var jeg på safari på serengeti (den uendelige slette - og uendelig skal jeg love for)! Vi sov på den åbne savanne sammen med bøfler, skaldespandsundersøgende elefanter og lækkersultne hyæner. Hyænen er iøvrigt blevet mit yndlings savannedyr af mange årsager bl.a fordi hunnerne er stærkere og bestemmer, den er en fremragende jæger, kan løbe næsten 90 km i timen, men også fordi den er så udskældt pga Løvernes Konge - og det er bare ikke fair. Vi så 28 løver, leopard, gepard, krokodille, flodhest, giraffer, elefanter, zebraer og en helvedsmasse gnuer på træk! Det var fucking fedt! Så var vi på en syg tur til hadzabe-folket, hvor det kort fortalt bare er godt, at vi alle lever, og at bilen ikke skred ud over afsatsen. Selve folket var endnu mere syret næsten! Vi blev mødt af en flok mænd og drenge (ned til 6 år), der sad og snittede pile og var vinde og skæve! Seks år og allerede en hashforbrug/afhængighed, der siger spar to. Hvor ofte? All Day, every Day. Hvorfor? They just love it! Det er så heller ikke et folk, der bliver så frygtelig gamle... 

Meget mere er hændt, men jeg vil altså i seng. Samahani! Og så er der kun 16 dage tilbage - det vil jeg slet ikke tænke på!

Over and out!