Det er sommer, det er sol, og det er søndag!

Så er det blevet søndag, jeg sidder og hører P4 med en kop kaffe og har en voldsom (unaturlig) lyst til at tage på Frilandsmuseet… ? Jo, jeg må i den grad blevet GAMNMEL! Åh Gud! Det blev endnu engang slået fast igår, da jeg efter indtagelsen af en del alkohol og mange drømme om at danse til solen stod op alligevel mest af alt havde lyst til at tage hjem for at hygge og sove. And so we did – og det var fucking LÅGSUS!!!!!!! Og så er det altså bare i orden, for man skal gøre, det man har lyst til - og intet andet! For det meste i al fald...

Sidste weekend havde jeg besøg af to fra højskolen <3 Det var sgu dejligt!! Vi var rigtig turister i København og var på kanalrundfart og på Christiania og gik ellers bare rundt og nød det dejlige vejr.'Tullede' som de kalder det i Århus. Vi kunne tale lige så meget om Zanzibar, som vi ville – og det gjorde vi! Jeg lyder muligvis som en person, der endnu ikke helt er kommet videre. Og det er jeg heller ikke. Jeg havde det bare så nice. Derfor SKAL jeg finde et job og hu-hej-af sted igen! Gerne hurtigt.  

Så har jeg jo været Døveren, og sidste fredag fik jeg lov til at bage Drømmekage fra Brovst med Mette. Mette er vist nogenlunde på min alder (selv siger hun, at hun er 63, det tror jeg ikke på). Hun døv, og så er hun en af dem, der er meget langt væk fra den her verden det meste af tiden. Men MEGET sød, og jeg elsker, når man lige får øjenkontakt og et smil, hvor man bare kan se, at hun er til stede. Der kan godt opstå nogle kommunikationsproblemer, når den ene er døv, den anden kan ikke kan andre tegn på tegnsprog end frikkedelle, spegepølse og regn. Men man har vel taget PADI Openwater Advanced, og jeg skal love for at OK-tegnet blev flittigt benyttet sammen med thumps up'en. Og så kan man altid pege og smile stort. Det blev i hvert fald en succes! Den faldt ikke sammen, den var svampet, og der var rigeligt med brovst på toppen ;-)

Så faldt jeg over en super spøjs artikel her den anden dag. Den omhandlede Jerusalemsyndromet. Det er altså en by jeg gerne vil til – altså Jerusalem! Bortset fra den lettere dårlige stemning naboerne i mellem, så tror jeg bare, at der er en feeling af noget overnaturligt – guddommeligt vil nogle nok sige… Tilbage til Jerusalemsyndromet. Det er et syndrom, der rammer over 50 personler hvert år, mens de er i Jerusalem. De bliver ramt af en overbevisning om, at de er Jesus eller Jomfru Maria eller Moses eller en af de andre gutter fra Biblen, Det er primært ganske ordinære protestanter, og kuren er beroligende medicin og fred og ro. Skøre kugler.  

Nu følger en uge på Hegneren. Ja – jeg er svag. Og så en masse ansøgningsskrivning. Jaaaaa! Men alt muligt andet godt følger også med. Livet er ikke slemt! Mere om det næste gang!

Hold jer muntre!

xoxo