Vi havde en fin tur herned bl.a. med SKØNNE! fem timer i Doha midt om natten. Dejligt, dejligt sted.
Nu har vi været her på platformen i Kathmandu i seks dage. Foruden os 11 volontører, er der en højskole, hvor der både er danskere og nepalesere og yderligere et kampagnehold med folk fra Pakistan, Nepal, Danmark og Bangladesh. Så vi er muchos internationale her - og alle snakke med hinanden på trods af nationalitet og hold. Her praktiseres virkelig det mellemfolklige møde, og det er pisse fedt! Dagene flyder lidt sammen. De går hurtigt, men samtidig også langsom. I lørdags var vi ude at riverrafte, hvilket var en sjov og våd oplevelse. Overskriften for søndag var 'HAPPY HOLI!!'. Holi er en farvefestival og med den, mindes man det godes sejre over det onde i en eller anden syret myte. Det gør med ved at tvære farver over alt på hinanden og kaste med vand og vandballoner på gader og stræder. Jeg tror muligvis, vi gik lidt meget all in her fra platformen, vi var i hvert fald helt klart de vådeste og mest farvede i gadebilledet. Og nepaleserne kiggede, smilede meget, ønskede os 'happy holi', tog billeder, men lignede også lidt nogle, der tænkte; hvad fanden har I gang i? Senere var vi til nepalesisk privatfest, hvor der bare blev fyret den max af. Lidt antiklimaks, da den sluttede kl 17.00 og man så bare skulle hjem til aftensmad. Men, men, men drama fik vi den aften og nat, da en af mine roomies begyndte at kaste op til den store guldmedalje! Hun kunne ikke holde noget inde, brækkede sig og brækkede sig samtidig med at hun fik syge mavekramper og brækkede sig endnu mere på trods af, at der ikke var mere at brække op. Så vi tog til det lokale hospital og deres emergency clinick. Hvilket var noget af en oplevelse! Det var primitivt og småt og lægen og den mandlige sygeplejesker gik rundt i deres normale tøj værende imiteret rød læderjakke og østens svar på de klassiske h2o-slippers. De medikamenter og 'redskaber' der skulle bruges, skrev lægen ned, og så skulle vi købe det på apoteket ved siden af. Hvilket betød lidt pendlen. Nogle af nepaleserne fra platformen var med hele vejen og hjalp med alt fra at holde håret, lægge ud for medicinen og agere tolk. De var så pisse søde og seje - og de gjorde det på sådan en helt smuk selfølgelig måde! Selvfølgelig tager vi med på hospitalet, selvfølgelig ringer vi rundt til Gud og hver mand og selvfølgelig hjælper vi også med papirarbejdet. Selvfølgelig. Også selvom klokken er 01.30 om natten. Det var bare flot og lækkert at se!
I går var vi ude og interviewe og observere to og to. Vi fik bl.a. snakket med ældre mand, der kunne tysk og blev budt på te. I undervisningen havde vi om kvinders rettigheder. Fx er det en tradition, at kvinder ude vestpå (vestpå er endnu fattigere og meget ortodoks), der menstruerer eller lige har født bliver bortvist til en isoleret hytte, hvor de skal være uden kontakt til omverdenen, fordi de er urene og bringer uheld. Det betyder bl.a, at de risikerer at blive bidt af slanger, fryse ihjel eller bliver voldtaget. Hvilket sker. Frygteligt ofte faktisk. Det er så mærkeligt, for der er ingen pige/kvinde, der ville finde sig i det derhemme - det er jo bare dumt. Men her bliver det bare fortsat praktiseret. Og hvordan ændre man det? Hvis de også selv mener, at de er urene i de perioder, og man kan jo ikke begynde at fortælle om ægløsning til mennesker, der hverken ved at jorden er rund, eller at der er en verden udenfor deres.
Nu må jeg i seng! Jeg skal op til yoga. Det kan kun blive halvpinligt med det her stive bentøj ;-)
Møssere fra Nepal
