Så er vi snart klar til TAKE-OFF! Wuhu

Wow - så er det da være en god rum tid siden, at jeg har fået skrevet... Sorry. Til gengæld drager jeg sådan VIRKELIG snart mod mye anderledes himmelstrøg! Whaaat?! Det er M Æ R K E L I G T. Jeg har lige været til den skønneste reunion-weekend med dem fra højskolen in the middle of fucking nowhere. Det var så dejligt at genopleve lidt af Zanzibar igen og selvfølgelig at se de her fantastiske mennesker, man altid (håber jeg) vil have det her særlige bånd med. Nå men any way, så er det bare lidt mærkeligt, at jeg skal videre til nogle andre nye mennesker nu - godt nok kun ti andre, men alligevel. Men jeg GLÆDER mig sgu også! Der er bare lige en del sådan hængepartier samtidig med, at jeg er halvsyg, den endelige destination i Cambodja mangler og en vaccination skal klemmes ind på dagen, hvor vi skal flyve... Hvordan det hele lige skal lykkes, og ikke mindst hvordan det kommer til at forløbe, det ved jeg ikke, men mon det ikke går?

Så kan jeg måske lige klargøre - for de interesserede - hvordan hele det her arrangement kommer til at forløbe: Jeg skal rejse med MS og starter på mandag med at drage mod Nørrebronx, hvor vi skal være på et 'forberedende kursus'. Her skal vi sove og spise og være lige indtil afgang onsdag middag, hvor vi samlet dribler mod lufthavnen. (Det er lidt mærkeligt, at skulle sige farvel søndag, og så bare stadig kun være 25 min. i tog væk hjemmefra, men altså hva' fanden). Nå men så går turen til Nepal, hvor vi skal være fire uger på den her 'højskole'. Her får vi undervisning i kultur, religion, hvordan man er en god frivillig, og så skal vi ud og se nogle at de projekter, der er i Nepal. Derfra skal jeg - og en pige, jeg endnu ikke kender (fremmede er bare venner, man ikke har mødt endnu ;-) ) - til Cambodja i otte uger. Her skal vi arbejde på børnehjem, bo hos en lokal familie og opleve Cambodja. Og så har jeg i princippet 10 dage eller sådan noget, hvor jeg kan tage til kysten eller Laos eller hvad ved jeg. Men det afhænger af så meget...
Især hvor mange dollars jeg har tilbage ;-)

Så synes jeg, at der hersker en ganske usympatisk stemning i det her land, som jeg egentlig ikke har noget imod lige at få en lille pause fra. Det heeeele handler om mig, mig, MIIIG! Og Gud forbyde, at der er nogle, der får mere end én selv! Selv man egentlig - hvis man bare lige sætter en lille bitte smule perspektiv på - har det meget godt med ens to biler, amerikanerkøleskab og fire iPads. Jeg synes stemningen er ultra smålig - og der er bare ikke noget mere ucharmerende! Hvad blev der er generøsiteten og sympatien?

Efter det sure opstød sender jeg et: 'So long' loaded with love