En selfie og et luciaoptog

Nu er der kommet ægte, virkelige forspørgsler om et indlæg - og sådan noget kan jeg ikke stå for! Men det ville være synd at sige, at der er sket VILDE ting, men jeg har lært at lave julestjerner. Hva'be'har'?!

Så har jeg været på christianias julemarked en lørdag, hvor der var sort af mennesker, men hvad stod der i midten og strålede som et lille julemirakel? En afrikansk bod med tinka-tinka, masker, træfigurer og smykke! Man blev helt: åhr! 

Så synes jeg også, at det begynder at stramme til i forhold til, at jeg bare snart gerne vil have fundet ud af, hvor jeg vil hen! Det kan da ikke være rigtigt! Men det er sørme svært lige at finde den organisation og den destination, der opfylder mine krav om frivilligt arbejde, godt vejr og bownty-strande. Og ja det lyder måske som om jeg hellere vil på badeferie end arbejde frivilligt, men jeg vil bare også gerne have det lækkert, mens jeg hjælper mennesker - og hvorfor ikke slå to fluer med et smæk? Men jeg går lige og venter på, at jeg vinder den million på skabejulekalenderen - for så kan jeg da rigtig slå mig løs! 

Så blev Nelson Mandela stedt til hvile - og may he rest in pease. Han gjorde det bedre end de fleste. I den forbindelse blev der, som mange nok har hørt om, taget et billede. Et billede af Obama, Helle Thorning og David Cameron, taget af Helle selv. Man kan mene, hvad man vil, om det lige var tiden og lejligheden til at tage et selvportræt, der ærlig talt stråler af, at Helle i sin iver efter at blive foreviget sammen med nogle af de mest magtfulde mænd i verden, ikke kan modstå fristelsen til at hive iphonen frem i de øjeblikke, der var tiltrængt erindringen om Nelson og hans liv og gerninger. På en eller anden måde kan den omtale billedet skabte vel nærmest betegnes som dejlig billig pr er for et lille (lorte) land som Dk. Men ærlig talt er noget af det, der går mig mest på ved hele den historie er vores leder, vores statsministers efterfølgende selvfølgelige brug af ordet 'selfie'. Ikke engang jeg ønsker at bruge det ord. Og da slet ikke i en seriøs sammenhæng. Hun griner ikke engang akavet, når hun bruger ordet. Det er grumt. Og det er for meget af det gode. Man kan næsten ikke lade være med at tænke om, der er en sammehæng mellem Helles brug af de 'unges' slang og den latterlige mængde af botox, hun har fået sprøjtet i panden? (Wow -det var ondskabsfuldt, sorry) Jeg kan i hvert fald  kun sige - for mit vedkommende - at hvis det er for at nå ud til de unge vælgere: så virker det IKKE. Overhovedet ikke. Jeg skammer mig mest af alt på vores lands vegne. Og Helles. 

Men midt i al det her halløj og tamtam glemmer man jo næste det vigtigste og mest presserende spørgsmål nemlig: hvem var det, der havde bestemt pladserne?!!

På SFO'en går det dejligt! Vi havde forældre-bedsteforældre-jule-besøg med ævleskiver. Og der skulle gås Lucia-optoget af 3. klasserne. Noget jeg havde stået for - og ikke umiddelbart den hyggelige oplevelse, jeg havde håbet på. Wow, der var drama, hver gang vi skulle øve! Men dagen kom, og pigerne var tændte! Godt nok blev det samme vers sunget seks gange i træk, og tøserne skulle kæmpe sig igennem myldende børn og forældrenes blitz-storm, men hold nu op de var stolte! Og bag efter blev der taget endnu flere billeder - og selfies. Så: SUCCES! 

Det er jo snart JU-HUUU-L! Så merry Christmas every one! Møs, møs, møs

Ikke en skid nyt under solen! Sorry.

Ja, så er der igen gået længe. Meget længe. Det skyldes jo først og fremmest, at mit liv nu (hvor tragisk det end er) ikke på nogen måde er særligt eller spændende eller ophidsende. Men jeg har nu fået flere henvendelser fra nogle af alle mine læsere, så nu vil jeg da lige lave en lille up-date. Okay, okay, det var måske en lille løgn i og med, at der ikke rigtig er nogle, der har ytret ønske om flere indlæg, men her kommer der altså et alligevel! :)

Jeg er jo begyndt på SFO, og det er fedt! Jeg møder primært kl. 12 – og lad mig tilstå, at jeg benytter det til fulde. Jeg sover til 10 – nogle gange længere. Altså det er jo næsten skændigt. Men for fa’en hvor jeg nyyyyyder det! Hold nu op! Jeg kan holde mig vågen til Liebhaverne, foretage mig sociale ting i aftentimerne (!) og jeg er seriøst sjældent sådan træt. Altså det er så godt og så rart, at jeg næsten ikke vil skamme mig over det! Børnene er fantastiske og skønne – med undtagelsen af når de ikke vil høre efter, så er de nemlig nogle MØGUNGER!

Så er jeg lige hjemvendt fra en uge i Portugal. Og nogle vil måske tænke: Ih det lyder da dejligt. Men det regnede. Jeg skal love for at det regnede. Ikke lidt. Ikke engang imellem. Men heeeeele tiden! Vi vandrede rundt i Porto i silende regn - mormor med rollator, så stærkt gik det ikke. Inden der var gået fem minutter, var vi gennemblødte. Og det blev vi ved med at være, indtil vi små 7 timer efter vendte hjem. Og vi gentog da succesen op til flere gange bare i andre byer! Succes? Helt sikkert! Og det mest åndsvage var, at havde det været godt vejr, ville det have været EN FEST UDEN LIGE! Lækkert hus med lounges oppe ved poolen og en terrasse, der var som skabt til grillning i solnedgangens skær med en drink i hånden og en eventuel let branket næse fra dagens solbadning. Men fik vi noget af det? Nikke-nikke-nej. Men det er sgu livet nogle gange, og der må jo så ligge noget andet godt forude, som belønning for den her omgang lortevejr. Altså sådan noget VIRKELIG godt! Og det glæder jeg mig ærlig talt til. Det var jo sådan, at da solen kiggede frem for første gang i seks dage, blev vi blændet. Wow det var godt nok skarpt!     

Som sagt VIRKELIG ikke spændende stuff, men vi kan jo håbe på mere gunstige forhold forude – hvem ved? :-)

Bye, bye

Lidt om dit og lidt om dat

Endnu en uge er gået, and what a week...? Vi har en tragisk konflikt i Syrien, hvor et angreb rykker tættere og tættere på – med eller uden reelle beviser. Uanset hvad er det en L.O.R.T.E-situation. Personligt forestiller jeg mig, at det virkelige regnestykke ser sådan ud og handler om Syriens allierede Iran:

USA går ind i Syrien + Iran hjælper måske = en lækker mulighed for The Great States to go in og smadre Irans atomprogrammer mv.

Bare de nu gør det på en stille og rolig måde uden udslip af uran og andre dybt ubehagelige stoffer…  Søren Pinds hår kan man jo ikke bare lade forbipassere…

Brøndby er ude af pokalen, da de blev slået af fucking Hvidovre. No futher commens.

En kvinde er blevet sendt på dødsgangen (hvor der i forvejen sidder over 50) i Indonesien for narkosmugling. Det havde ingen betydning, at hun gjorde pga. trusler om drab på hendes fire børn. Og den dom kan IKKE og ALDRIG igen blive appelleret. Så game over, som man siger.... Om det er reallity eller en god løgner, ved jeg ikke. Men WOW jeg er bare ikke nede med dødstraf! Og så for et par sølle kg narko – helt ærligt! Kom nu lidt. Hun har børn, og hvad ved jeg. Hvorfor? Så kan da lige smadre deres liv på samme tid! Fedt. Stærkt.
Apropos dødsstraf som bliver jeg bare en lille anelse bekymret når det land, som i mange, mange årtier har været forgangsland på top mange områder (USA), genindfører dødsstraffen samme år som Sverige for good-gooood afskaffede den. Halli hallo, hvis det går helt galt, kan vi så ende der igen??? Nahh, vel? Det er jo bare en lorte-straf? Man siger at 3 % bliver uskyldigt executed. Og hvad hjælper det, at endnu et menneske mister livet, og at det er staten, der her er morderen? Altså os alle sammen. Dude.

Alt i alt kan vi vel konstaterer: En ganske tragisk uge.

MEEEEEEEN hvis man derimod kigger på Kirses uge, har der altså været ganske glimrende.  Jeg har været på Hegneren for the LAST time EVEEEER! Jeg lover det! Bortset fra det, har det nu været ok. Især de første to dage. Så havde jeg besøg af Jesper fra højskolen. Succes! Så har jeg været inde og se en film om One Direction mit meine Swesterlein und Henriette BB. Det var stort for Arendse. Klokken 2100 og på forpræmier på en ganske almindelig onsdag! Jeg blev og er stadig efterladt med en følelse af velvære (de er bare søde), længsel (de er bare søde) og håb (hvorfor skulle det ikke kunne ske, at jeg tilfældigvis mødte dem, en af dem falder for mig, og vi bliver gift og lever lykkeligt til vores dages ende! Sådan noget er da sket før… I hvert fald i film. LOL.).

Så har jeg fået fast JOB, hvilket lige pludseligt åbner alverdens muligheder!!!! Jeg får penge, så jeg kan rejse – og AT REJSE ER AT LEVE!!!! Jeg glææææder mig! … Også til jobbet :-) Det er i en SFO, så jeg forestiller mig, at jeg skal spille bordtennis og lege med perler og bare hygger edderfucking meget! Lidt nervøs er jeg også… Så har jeg lige pludselig ansvar for andres børn, skal takle alle mulige situationer, hvor jeg står som den modne voksne, der burde agere på den rigtige måde. KAN JEG DET?!

Egentlig har jeg måske mest lyst til Afrika-umbaba, meeeen resten af verden er jo sikkert også super-fucking-lux??? I hvert fald er det nice at tjene penge, og at jeg nu for alvor kan begynde at drømme, og at disse drømme can come true, gør det jo bare endnu mere lækkert!

I aften skal jeg til fest for Kærlighed og Vedholdenhed! Yes!

Jeg vil afslutte med et citat fra Alkymisten (en VOLDSOM god bog):

"Når man beslutter noget, kaster man sig i virkeligheden ud i en stærk strøm, som fører én til et sted, man aldrig havde drømt om, da beslutningen blev truffet."

Møs, møs, møs

Det er sommer, det er sol, og det er søndag!

Så er det blevet søndag, jeg sidder og hører P4 med en kop kaffe og har en voldsom (unaturlig) lyst til at tage på Frilandsmuseet… ? Jo, jeg må i den grad blevet GAMNMEL! Åh Gud! Det blev endnu engang slået fast igår, da jeg efter indtagelsen af en del alkohol og mange drømme om at danse til solen stod op alligevel mest af alt havde lyst til at tage hjem for at hygge og sove. And so we did – og det var fucking LÅGSUS!!!!!!! Og så er det altså bare i orden, for man skal gøre, det man har lyst til - og intet andet! For det meste i al fald...

Sidste weekend havde jeg besøg af to fra højskolen <3 Det var sgu dejligt!! Vi var rigtig turister i København og var på kanalrundfart og på Christiania og gik ellers bare rundt og nød det dejlige vejr.'Tullede' som de kalder det i Århus. Vi kunne tale lige så meget om Zanzibar, som vi ville – og det gjorde vi! Jeg lyder muligvis som en person, der endnu ikke helt er kommet videre. Og det er jeg heller ikke. Jeg havde det bare så nice. Derfor SKAL jeg finde et job og hu-hej-af sted igen! Gerne hurtigt.  

Så har jeg jo været Døveren, og sidste fredag fik jeg lov til at bage Drømmekage fra Brovst med Mette. Mette er vist nogenlunde på min alder (selv siger hun, at hun er 63, det tror jeg ikke på). Hun døv, og så er hun en af dem, der er meget langt væk fra den her verden det meste af tiden. Men MEGET sød, og jeg elsker, når man lige får øjenkontakt og et smil, hvor man bare kan se, at hun er til stede. Der kan godt opstå nogle kommunikationsproblemer, når den ene er døv, den anden kan ikke kan andre tegn på tegnsprog end frikkedelle, spegepølse og regn. Men man har vel taget PADI Openwater Advanced, og jeg skal love for at OK-tegnet blev flittigt benyttet sammen med thumps up'en. Og så kan man altid pege og smile stort. Det blev i hvert fald en succes! Den faldt ikke sammen, den var svampet, og der var rigeligt med brovst på toppen ;-)

Så faldt jeg over en super spøjs artikel her den anden dag. Den omhandlede Jerusalemsyndromet. Det er altså en by jeg gerne vil til – altså Jerusalem! Bortset fra den lettere dårlige stemning naboerne i mellem, så tror jeg bare, at der er en feeling af noget overnaturligt – guddommeligt vil nogle nok sige… Tilbage til Jerusalemsyndromet. Det er et syndrom, der rammer over 50 personler hvert år, mens de er i Jerusalem. De bliver ramt af en overbevisning om, at de er Jesus eller Jomfru Maria eller Moses eller en af de andre gutter fra Biblen, Det er primært ganske ordinære protestanter, og kuren er beroligende medicin og fred og ro. Skøre kugler.  

Nu følger en uge på Hegneren. Ja – jeg er svag. Og så en masse ansøgningsskrivning. Jaaaaa! Men alt muligt andet godt følger også med. Livet er ikke slemt! Mere om det næste gang!

Hold jer muntre!

xoxo

Hjemvendt og fuld af dejlige minder

Så er vi jo nået til det, der bliver kaldt for sensommer, og det er ved at være nogle uger side sidst.. 

Jeg har været tre uger i Italien med los familios ! Tre uger fuld af succeser, tror jeg vist godt man kan sige! Vi boede ved Comosøen forholdsvis nordlig i italy. Der var så smukt, at det gjorde helt ond!!!! Det var så autentisk, romantisk og italiensk som det kunne blive! Wow! Til gengæld var der ikke så voldsomt, voldsomt meget st lave, men vi fik vandret lidt, sejlet lidt, læst en masse, badet og så bare chillet, som man siger ;) Er der noget det land bare kan så er det kirker og is!!! Vi boede i en lille by (hvor over hundrede amerikanske vielser fandt sted hvert år!) og oppe på torvet, var der ikke mindre end fire kirker inden for ti meters afstand. Og altså sådan var det alle steder! Der er så mange... Og uden at ville fornærme nogle, var der ligesom nogle gentagelser i udsmykning, tema etc, og tit synes jeg bare, at det bliver lidt vulgært...

Og isen! Åh is <3 Den smagte fan-freaking-tastisk!! Og isbutikker var der lige så mange af som kirker... Faktisk flere. Alverdens smage til over halv pris af i DK. Hvis jeg var jer (ALLE mine trofaste følger), ville jeg ikke blive forbløffet, hvis der inden for de næste par år blev åbnet en super lækker, billig og muligvis transportable isbutik, der gik hen og dannede trend i indre by  ;)

Så har jeg har lige været et 'smut' i det jyske! Nærmere bestemt Skanderborg, hvor der i disse dage afholdes en festival kaldet Smukfest. Det var sammen med en del af højskolefolket. Ikke noget nær dem alle sammen, men uanset hvad var det lækkert, at være sammen med dem og hygge :-) forude for festivalen lå en lang og sej kamp for at få noget, der mindede om billetter. Det hele endte med, at jeg fik to styks torsdagsbilletter hentet hos en lækker pige, der helt seriøst skrev 'mega swag' i en SMS. Der må jeg nok indrømme, at jeg blev lidt mistroisk, men det endte jo godt! Især da hun efter utallige ringen på døren, ubesvarede opkald og SMS'er fra undertegnet af, valgte at lukke mig ind :-) 

Nå men til Skanderborg jeg kom, sammen med Arnet; som de to eneste i vores camp! Fest! Dagen efter blev vi fordoblet. Wuhuu! Men om onsdagen skal jeg da love for at det stak af: der kom anlæg, mennesker og konyaki (tanzinansk brændevin - super lækkert!). Ih hvor vi hyggede! Torsdag kunne vi jo høre musik, hvilket var super lex! Det ville sådan være lidt antilklimaks at være på festival uden musik. Vi så Fallulah, blev lidt smålune på Peter Sommer og dansede til Nabiha. Og når jo så var der lige Avicii..

Turen hjem var så lidt røv-suttende: missede bussen, jeg lige havde betalt for og måtte så efterfølgende slippe 300kr for en ny. L. O. R. T. Men det er bare penge, og jeg har haft det fucking dejligt! Næsten ingen regn og søde, skønne mennesker. 

Så er det tilbage til virkeligheden - eller bliver det nogensinde normalt igen? Jeg tror det ikke, hvilket ikke gør mig noget som helst! Jeg skal bare lige finde et job, og så skal jeg sgu ud og opleve verden, men indtil da vil jeg da helt sikkert nyde de danske - og jyske - glæder ;-) 

Tutaonana baday kidogo

Åh livet: dets mysterier og mange valg...

Pyyyyha! Det var fem dage på Hegneren - og heldigvis de sidste fem dage i meget lang tid! Wow: derude har tiden for alvor stået stille! Jesus Kristus! Det er stadig Ruths mors kattegrus, der bliver diskuteret - og så interessant er det bare heller ikke...
Så har jeg ellers været til studenterreceptioner: Åh de smukke unge mennesker! Jeg har virkelig følt, at jeg har været ude i verden og oplevet den, og at jeg nu ved ting om livet. Jeg har faktisk virkelig følt mig gammel...  Det er noget pjat! Og det værste er da, at det på en eller anden måde er kommet til udtryk i en mild form for arrogance. Heldigvis har jeg da selv kunne se det og lavet grin med det (og folk har grint med), men det skal stoppes NU! Noget andet er, at jeg virkelig godt kunne tage en vogntur til, det skal da ikke være nogen hemmelighed :)

Jeg er for alvor nu kommet hjem. Har set en masse junk på computeren, spist svin og frosset helt vanvittigt! ... Og nu regner det seriøst også. Men det er vel fint nok. Det er Danmark, det er hverdagen, og det er vores liv. Jeg ved godt, jeg er privilegeret og heldig at være født i et så velstillet og udviklet land. Men HVORFOR er det, at vores samfund er så konservativt opbygget, at man reelt ikke har noget valg? Man taler om, at unge mennesker i dag har så forfærdelig mange muligheder. Faktisk næsten flere end hvad godt er for nogle. Men hvor mange muligheder er der egentlig? For mig virker mit og de fleste andres liv allerede MEGET planlagt - og det har det gjort siden, jeg var lille: folkeskole, eventuelt efterskole eller 10. klasse, så på gymnasium eller noget lignende, et sabbat år eller to, så skal du på en videregående uddannelse, så ud på arbejdsmarkedet, find dig en mand og få et par børn, så skal du arbejde otte timer OM DAGEN til du bliver næsten 70 år, og så kan du hygge dig lidt, indtil det hele er slut...
Jeg siger ikke, at det ikke kan blive et godt liv fyldt med mening, spændende oplevelser og glæde. Man skal bare ikke komme og sige, at vi har alle muligheder, for det er indprentet i os socialt fra barnsben (også fysisk), at vi skal have børn, og de skal forsørges gennem et job i den moderne verden. Det er vigtigt med job og penge. Og mange penge er endnu bedre. Men otte - oftes endnu flere - timer er jo virkelig mange timer! Og de ligger i det bedste tidsrum på dagen! Det er bare ikke et liv, jeg lige nu kan se mig selv have... Jeg ved godt, at man kan være meget glad for sit arbejde, men sådan en hverdag virker bare så fucking triviel! Jeg ved sgu ikke lige, hvad jeg så gør.

Ok, det er først om et år eller senere, at jeg skal tage mig af alt det med livet efter uddannelse, for jeg tror, jeg har besluttet, at tage endnu et år. Men helst ikke et år, hvor jeg skal arbejde i så mange måneder som sidst. Helst noget der ikke er dyrt, hvor jeg rimelig hurtigt kan komme af sted, og hvor jeg kan få én med! Så det arbejder jeg hårdt på lige pt. Spørger alt og alle, men man har jo sin favorit ;) Jeg kigger både på arbejde på Guadeloupe, men det kunne jo også være nice med noget frivilligt arbejde på et børnehjem eller noget... Måske kunne man lave en kombie??? Et år er lang tid, og jeg skal bare have det bedste ud af det! Netop her kommer det der med alle mulighederne til udtryk - for jeg er den eneste, der står til ansvar for, at jeg får et pisse godt år med syyyyyyyge oplevelser! Derfor er det så vigtigt, at jeg vælger rigtigt! Højskolen var fantastisk, jeg kommer aldrig til at opleve noget lignende, men forhåbentlig (!!!!) noget der er lige så godt.... ?

Som I kan høre, er jeg blevet MEGET klog af at være i Afrika. LOL! Problemet er også, at jeg har mange følelser og tanker i mit hovedet, der er meget skiftende, og de er sindssygt svære at kunne definere helt klart og snor lige.

Næste gang bliver det (håber jeg) med en Kirstine, der har en PLAN!!!!  

xoxo

Hej igen Danmark

Så er jeg hjemme igen - og undskyld, men det stinker lidt! Vi havde nogle fantastiske sidste dage fuld med aktiviteter, fest og farver! Det var på samme tid også trist - for lige pludselig var der alt for mange sidste gange... Sidste gang på Jambo bar, sidste idrætstime, sidste svømmetur, sidste gang bønner med ris, sidste fodboldkamp mod staff, sidste tur i superdukaen, sidste tur i dalladalla, sidste solopgang. Al for mange sidste gange - og det gør helt ondt at tænke på det...

Det var også super nederen at sige farvel til staff. Det er så forfærdeligt, at chancen for at jeg ser dem igen er minimal, og endnu værre er det at uanset hvad, bliver det aldrig det samme. Aldrig, aldrig nogen sinde mere. De er altså bare virkelig nogle gode gutter!

Turen hjem gik meget lettere end ud, og lige pludselig var vi i Danmark. Hjem til ellevilde forældre, regn og rugbrødsmadder. Det var mærkeligt at vågne op, hjemme i sin egen seng, på sit eget værelse, helt alene. Endnu mærkeligere er det, at alt stort set er det samme. Godt nok er sneen væk, men ellers er det jo fuldstændig det samme. Og til at starte med var det ikke til at holde ud - og min første tanke var bare: jeg skal afsted ud i verdenen, og det skal bare være nu!!!!! Jeg faldt dog lidt ned, da det gik op for mig at for at rejse, skal man helst have gysser (rocket science !) . Hvilket er noget jeg overhovedet ikke er i besiddelse af pt. Min økonomiske situation har tvunget mig i knæ - og på mandag trækker jeg endnu engang i Hegnerens smarte uniform for at tilberede de lækreste bittesmå stykker smørrebrød til Eva, Poul og alle de andre. Dette til trods for at jeg så sent som i søndags lovede mig selv, at jeg aldrig ville tilbage. Men det er blot endnu et eksempel på, hvad penge kan få mennesker til at gøre! 

Jeg holder jer updated! 

 

Kilimanjaro og safari - livet er ikke så ringe endda!

Så er jeg kommet hjem på højskolen igen efter to uger fuldt med eventyr! Tyve af skolens elever havde sat sig for at climbe Kilimanjaro (og 19,5 nåede toppen). Vi var delt i forskellige grupper, og den jeg var i bestod af 10 piger og en dreng. Vi begyndte turen mod toppen med overdreven entusiasme, gåpåmod og lutter positivitet! Hold da op, der blev sunget og kampgrinet, mens vi laaaaangsomt gik mod toppen. Vi havde fået at vide, at vi skulle tage det MEGET pole, pole og drikke MEGET vand, hvilket selvfølgelig resulterede i, at tidsplanen skred lidt samt UTROLIG mange tissepauser! Humøret faldt da også lidt på tredje dagen, hvor jeg og tre andre allerede blev ramt af den frygtede højdesyge! Åh nej! Tiltagende kvalme og ondt i hovedet hele vejen op til 4600 km, for så at gå ned til 3800 km til en Camp, der aldrig kom! Der gik en time og endnu en og en til og en til og endnu en! Tilgengæld var der popcorn, da vi nåede frem :-) juhu! Det var også her omkring, at  vi fik at vide, at det snart var slut på toiletpapiret. Åh åh! 11 hvide mennesker med afrika-højde-mave: de vil gerne have noget at tørre sig i røven med. Så der blev indført rationering. Fjenderdagen (mener jeg det var) var FED! Det var lidt mere klatre-ish, men så begyndte højdesygen vist at indtræde  igen. Her nåede vi til den sidste Camp inden the finale ryk kl. 17.30. Mad klokken 18.30. I seng klokken 19.00. Op igen klokken 23.30 til popkorn med kiks på. Og så afsted klokken 00.00. 

Det var en syyyg tur op. Syret. Jeg havde det så jævla dårligt!  Og bare en fod foran og så den næste, og så det samme igen og igen i frusterende langsomt tempo. Vi havde elleve guider og portere med. En til hver. Og hver gang der var pause var de henne: ''mambo vipi dada?!''. De var så edder sublime!!! Til at starte med sang de og snakkede, men som timerne gik, blev de også stille. Solopgangen var den flotteste, jeg nogensinde har set (efterfølgende på billeder, for jeg opfangede ikke, at den stod op... Ja, det var kritisk). Vi kom op. Smadret - til en pisse irriterende canadier, der var høj af adrenalin. Det var ikke just en rus, jeg på nogen måde kunne tage del i. Men nej hvor var der smukt!!!!!!!!!! Det er billederne, der er blevet taget af mig deroppe til gengæld overhovedet ikke... 

Jeg var så overvældende træt, at jeg hele vejen op kunne falde i søvn, hvornår det skulle være, og gjorder det også to gange under pauserne på vej ned. Det at gå ned af var bare fuld fart på, mens gruset stod op omkring en, og man gled ned ad i sving. Det mindede faktisk lidt om ski, og hvis jeg ikke havde skulle bruge så meget energi på at holde mig vågen, ville jeg have synes, at det var sjovt! 

Jeg tror, jeg var nede omkring kl. 11. Altså efter godt og vel ti timers vandren med kvalme og hovedpine og diverse andre ubehageligheder uden andet at køre på end de popkorn med Mariekiks, vi havde fået for noget, der lignede en evighed siden. Jeg stillede min taske og smed mine 'very warm pants' midt på pladsen og kravlede ind i seng og besvimede! Op igen til frokost kl. 14 og så ned til 3800 meter. Mad og i seng. Næste morgen var alle meget opsvulmede i hovedet. Jeg selv havde skiftet nationalitet til en kineser (der havde meget svært ved at åbne øjne. Det var sjov). Den sidste tur ned foregik i højt humør, og hold nu kæft, hvor var det bad tiltrængt og velfortjent! Tak! 

Så var jeg på safari på serengeti (den uendelige slette - og uendelig skal jeg love for)! Vi sov på den åbne savanne sammen med bøfler, skaldespandsundersøgende elefanter og lækkersultne hyæner. Hyænen er iøvrigt blevet mit yndlings savannedyr af mange årsager bl.a fordi hunnerne er stærkere og bestemmer, den er en fremragende jæger, kan løbe næsten 90 km i timen, men også fordi den er så udskældt pga Løvernes Konge - og det er bare ikke fair. Vi så 28 løver, leopard, gepard, krokodille, flodhest, giraffer, elefanter, zebraer og en helvedsmasse gnuer på træk! Det var fucking fedt! Så var vi på en syg tur til hadzabe-folket, hvor det kort fortalt bare er godt, at vi alle lever, og at bilen ikke skred ud over afsatsen. Selve folket var endnu mere syret næsten! Vi blev mødt af en flok mænd og drenge (ned til 6 år), der sad og snittede pile og var vinde og skæve! Seks år og allerede en hashforbrug/afhængighed, der siger spar to. Hvor ofte? All Day, every Day. Hvorfor? They just love it! Det er så heller ikke et folk, der bliver så frygtelig gamle... 

Meget mere er hændt, men jeg vil altså i seng. Samahani! Og så er der kun 16 dage tilbage - det vil jeg slet ikke tænke på!

Over and out! 

Adventure-trip main!!!

Så er vi vel hjemvendt fra en fantastisk adventuretur! Wow og halleluja - der er sket så meget, så det bliver en lidt hurtig gennemgang, hvis det er i orden? Ingen indvendinger? Ok, cool!

Konceptet er, at man ikke må vide, hvad der skal ske den næste dag - eller for den sags skyld dagen du er i gang med! Så skal man kun bruge energy på at koncentrerer sig om at være i nuet. Vi drog afsted mandag eftermiddag i to dalladallaer med hver 28 i (ca. 10 for mange i forhold til plads). Så det var godt proppet. Ind til Stone Town og så med natfærgen. Vi var på båden 12 timer - selve turen tager ca. Tre. Men på med ja-hatten!!! 

Direkte fra båden, som lå i havn i Dár kl. 6, til en ottetimers lang bustur med en destination, vi ikke havde nogen anelse om! Det viste sig at være en bjergkæde, der hedder Usambara. Og landskabet lignede noget jeg aldrig i mit liv havde set før! En blanding af noget norsk fjeld, Alpe/Dolomiterne og så noget direkte fra et eventyr med trolde, elvere og drager! Vi blev delt op i to hold, og mit hold blev sendt afsted i to bittesmå ladbiler, hvor vi fik lov at stå tæt. Vi blev kørt til en afrikansk campingplads - mega hyggelig, men jeg har ærlig talt svært ved at afrikanere tage på campingferie??? 

De følgende tre dage var vi ude at gå i forskellige former for terræn og klimazoner. Vi gik gennem højt græs, klatrede nærmest op af stejle lerklitter og pludselig gik vi gennem nåleskov! Det regnede to af dagene, alt var fugtigt, men humøret højt af eventyrlyst! Vi sov i nonnekloster, et andet gejstligt sted og i en 'storby' i bjergbys målestok. Kørte med lokalbus kl. 04.00 om morgenen. Det er altså spændende, når det er belgmørkt, man kører på bittesmå bjergveje og med en stor sort madamme siddende på skødet :-) 

Herefter blev vi samlet igen, for igen at tilbringe skønne otte timer i en bus. Lokalbus for mit vedkommende igen. Det blev noget med lidt bræk, og i det hele taget en skøn afrikansk svedaroma. Til arusha vi kom og fik beskeden om fire dages safari med egen bil og chauffør! Rock'n roll! Her sov vi også på, hvad der føltes som, luksushotel! VArmt bad, rigtig toilet og en seng!!! 

Op kl. 04.30 og afsted i grupper af syv og mod den første nationalpark: Tangueria. Morgenmaden blev snuppet af aber, giraffer og især elefanter  anmas, gazeller og 380 slags fugle, klamme bavianer, der stjal frokost, zebraer og baobabtræer. Fantastisk!!! Sov i en fin Camp og lavede mad i gruppen. Super hyggelig! 

Op kl. 06.00. Afsted mod Ngorogoro-krateret. Et kæmpe krater fra en tidligere vulkan med en diameter på over 10 km. Her var dyr OVER ALT!! Gnu, bøffel, gazeller, Næsehorn, elefanter, strudse, zebraer og LØVER!!!! You name it, and it was there - lige pånær gepard og leopard... 

Dagen efter var vi i Masai-landsby! Åh Jesus Kristus!!! Det er eddermanme et liv blandt lort og fluer! Fluer der, fluer her, fluer alle steder! I børnenes mund, i børnenes øjne, i børnenes øre og i børnenes næse. Jeg talte otte fluer i EN barnemund! Men søde var de nu! Der var to af pigerne, der kvalte en ged med de bare næver! Så blev den flået  og masaierne drak den varme blod og spiste de friske nyrer. Så blev der lavet bål og serveret stegt ged for 'de hvide'. Jeg blev også friet og havde nær slået til! Han havde sgu dræbt en løve og ville betale den nette sum af 20 køer! Men det mændene laver er at 'sometimes they count the cows and then they just have to relax and enjoy life'. (Men gud hvor må de kede sig!) Kvinderne laver ALT! Så der måtte jeg melde fra.... 

Sidste dag var vi på walking safari ved cliff Valley! Det var meget stille og roligt. Det var en smuk tur, og guiden var god til engelsk, og vi fik diskuteret kultur, religion og familieforhold. 

Den sidste dag var vi alle sammen, her gik vi en skøn tur på Mount Mero ned til et vandfad, der lå i regnskov! Halleluja det var smukt!!!! Og vi kom rigtig ud på en klatretur eller to! Wow wow! 

Så tog vi tilbage til Arusha og derfra endnu en skøn bustur til Dár es Salam! Her blev jeg en dag ekstra alene med nogle af de andre: shoppede, kørte tuktuk, var på marked, blev kigget sygeligt på fordi vi var ca. de eneste hvide og så var vi også i byen! 

Så kom vi hjem. Trætte. Smadret. Og til en HELVEDES masse vasketøj! 

Der er sket så meget, og mandag, tirsdag, onsdag og torsdag har folk bare været trætte og uhyggelig mange er også blevet syge.. :-( pole sana! Men bortset fra det nyder jeg livet med sol og dejlige mennesker. Lutter gode dage! 

Tutaonana baday! 

Pole, pole

Jeg vil gerne introducere jer til begrebet 'pole, pole'. Det betyder 'rolig, rolig' og gennemsyrer swahili-kulturen. Hver dag, hver time, hele tiden. Lad mig give nogle eksempler:

Der har i den sidste uge floreret en omgangssyge, der har betydet diarre, opkast og ondt i maven, for de uheldige smittede. Det har altså betydet at folk, har lagt sig på stribe. I tirsdags havde vi selvindsigt. Vi var allerede en reduceret gruppe, men efter frokost havde endnu fem mennesker forladt os. Jeg må indrømme, at min mave også har rumlet, men jernhelbredet slår til igen! Det vides ikke, hvorfra det kommer, men uanset hvad tror jeg virkelig ikke, at det har hjulpet på det, at den eneste vandhane, med rent vand, har været ude af funktion, næsten fra vi kom af til nu. Det betyder, at ca. 60 højskoleelever, syge som raske, og 20 ansatte har skulle hente vand fra den samme brønd med den samme øse, der ikke er blevet rengjort på noget tidspunkt. Vi skal drikke nogle liter om dagen. De fleste flasker er en halv liter, så det vil også sige mindst fire fyldninger fra hver med hænder som kun guderne ved, hvor har været i efterhånden mange uger. Og her er der eddermanme gået pole, pole i den! Så var tanken for lille. Så blev tanken skiftet. Så manglede der et filter. Så blev der købt et filter. Så var det et forkert filter. Så skete der ikke noget. Så var det selve mængden af vand, den var gal med. Så købte de, jeg ved ikke hvor mange liter købe vand og hældte i brønden - og så var det faktisk, at folk begyndte at blive syge. Nu venter vi på et nyt filter fra Stone Town. Men det gør da omend  hverdag noget interessant ! 'Får jeg mon styrtende diarre nu? Eller nu?' Det er sgu da spændende! 

Vores holds projekt er at få sat stranden 'i stand'. Altså få den gjort top lækker med senge og en lille bar og lounge-område mm. I hvert fald skulle vi så rykke det hus, hvor madrasserne til solsengene ligger, der allerede står der nede. Det var et større projekt end først antaget - og første gang, hvor alle elever fra skolen var troppet op for at bære, måtte der gives op efter ca en times venten. Det var noget med, at der skulle saves nogle ben over før det kunne lykkes. Da huset så endelig var klar til rykning, var der ikke så mange højskoleelever, der var. Så vi allierede os med en flok lokale drenge, der bare sad og hang. 'Hey Boys - we need you to help us move a house!' Og så gik de med os. Men vi var ikke nok, så der blev løbet efter flere elever. De lokale gutter, der var gået med, havde allerede stillet sig klar til at løfte, men der skete ikke rigtig noget - for alle de hvide stod bare og glanede og havde ikke fortalt dem noget som helst om, at vi blev nødt til at hente flere, og om de ville være flinke og rare at vente lidt! Hakuna matata og pole, pole. Drengene satte sig bare ned og hyggede, snakkede og tog sig ikke af, at vi bare spildte deres tid - og endda uden at fortælle, hvad og hvornår der skete noget. Hvis det var mig, der var blevet bedt om at hjælpe, og der så for det første ikke skete noget, og at der for det andet heller ikke blev fortalt, hvad vi ventede på, så kunne jeg kun forestille mig, at jeg blev sur og irritabel. Men de drenge de tog det fandme cool og pole, pole. Det var helt fantastisk, og det kunne jeg virkelig lære noget af! Efter 20 minutters venten fik vi også flyttet huset i fællesskab og sluttet af med en ordenlig klapsalve, som der er en god skik hernede (piga makofi - klap i jeres hænder). 

Så var der den gang bandaen skulle have ny tag. Bandaen er en træhytte, hvor fire af drengene bor. Den er på mange måder lidt mere primitiv end, hvad vi andre bor i, der er fx ikke toilet og bad i. Taget var utæt - rimelig træls i regntiden! - og det bliver sagt til Masai, der er manden, man skal gå til, hvis man vil have fikset ting. Der går små to uger (hvilket er hurtigt i forhold til standarten hernede fra noget bliver sagt til det bliver gjort - pole, pole), hvor det oven i købet ikke har regnet så forfærdelig meget! Den dag tømreren kommer er for det første en lørdag, hvilket vil sige, at drengene derinde har været på jambo bar natten før, han begynder kl. 07.00 uden at informere bandaens beboere og for det tredje står regnen ned i stride stænger direkte ned i en af sengene! Tømreren arbejder hele dagen og får taget næsten hele taget af, men bliver sket ikke færdig. Masai kalder ham 'langsom, men effektiv' - hvordan de så lige hænger sammen på den måde står hen i det uvisse. Der går et par dage (pole, pole), hvor tømreren ikke dukker op - heldigvis for drengene uden for meget regn! Så kommer han med nogle svende, og de får lagt taget på. Vel at mærke også i styrtende regnvejr! Det resulterer i, at der i det nye Palme-tag, der har ligget på jorden har samlet sig mange spændende dyrearter, som drengene i tiden efter har stiftet bekendtskab med. Blandt andet i deres senge.

Da de er færdige, er næsten hele taget blevet udskiftet - lige på nær der, hvor det regnede igennem til at starte med. Det ser de på senere. Pole, pole.

Det må vist være nok om det for nu. 

Møs, møs

Hvad er der nu sket??

Uh hvad er der nu ikke sket, tror jeg nærmere spørgsmålet er! Ahr, det er måske også lige at tage munden lidt for fuld, men jeg har det sgu godt! 

Jeg er blevet Advanced-dykker! Hvilket betyder, at jeg i realiteten må dykke ned på 30 meter og dykke om natten sammen med en makker, men uden en instruktør. Men jeg tvivler ærlig talt på, at jeg nogensinde får lyst til at dykke uden en instruktør. For at bestå skal man igennem fem dyk: fish ID, peak performans, navigation med kompas, dybde- og natdyk. de første tre lavede jeg sidste lørdag. Det var sådan et hel dagsprojekt, hvor vi var i vandet i fire timer. Det var cool. Det var også et rev, hvor man kune svømme rundt tilsidst. Tirsdag eftermiddag tog vi med en speedbåd, der drønede afsted ud og bølgen blå, sprang i, ned på 30 meter. Dykke rundt og så op og spise aftensmad, mens solen gik ned. Det lyder idylisk, det var det også på nær de gange, hvor der lige var nogle, der skulle brække sig. Så blev det mørkt, og så hoppede vi igen!   Og wow det var mørkt og også lidt uhyggeligt! Men vi havde en lygte og alt gik godt, især da min BCD lige blev tæt, så jeg ikke sank uden regulatoren i munden! Vi så tre forskellige slags blæksprutter, hummere, Bundslam- og Skidtslam-moræner og lysende plankton! 

Lørdag var jeg på Prisson Island, en lille ø ude for Stone town, hvor der går 200- kilos-skildpadder i alderen 1-203 pr. Fantastisk hyggeligt! 

Der er 120 stammer i Tanzania. Torsdag aften havde vi besøg af 10 fuldvoksne Masai-mænd, def dansede og hoppede og sang og brølede for os. Masai er en stamme i Tanzania. Søde, dejlige Edward fra hotellet er masai, og han kom og fortalte skove historier - og også om det at være masai. Der er altså noget mærkeligt i, at de kommer i deres dragt, synger og danser, trækker deres tænder ud, brændmærker sig selv, og  inden på fastlandet lever de mega traditionelt med kønsopdelt husstand, ingen ligestilling, flere koner og en morgendrik bestående af blod blandet med mælk, og så lige pludselig så ringer deres smartphone. Abel, der er manager på hotellet, er fra chagga-chagga-stammen, han kom også og fortalte. Chaggaerne er business-folket, og vinder frem selv i Kina. De ved virkelig, hvordan man skal handle! Til gengæld hvis man har vist disrespect mod sin familie, skal man have seks slag med kæp af sin fjende ved juletid! 

Fredag havde jeg en dejlig, dejlig aften med dans og snak og hygge! Ej, det var virkelig en god aften! 

I morgen drager vi mod mainland på adventure-tur! Vi ved intet om, hvad der kommer til at ske, men jeg tror, at det bliver VILDT!!!! 

Pas på jer selv! 

Kys og kramzzzz fra Afrika!

Another week at the office ;-)

I dag har vi været på en rigtig shawama, skulle jeg næsten til at sige, men det hedder nu godt nok en Shamba. Det er et afrikansk farm, der på alle mulige måder intet tilfælles har med selv det mest inaktive græske landbrug. Man ville ikke have en jordisk chance for at se at det var et landbrug, hvis man ikke vidste det. Det består af en hel masse buske, palmer, limetræer, passionstræer og andre træer, der står meget tilfældigt rundt omkring. Vi fik en rundvisning, smagte de lækreste passionsfrugter plukket direct from the tree og så en rotte på størrelse med en hankat (senere så vi den så også stendød - ejeren havde slået den ned, fordi den kan dræbe hans høns). 

Vi skulle hjælpe med at rydde et stykke land på ca. 15x15 meter, og redskaberne til det var: de bare hænder. Det var bare at digge in! Og dog - der var tre 'de syv små dværge'-lignende hakker og skovle, men de var i stykker. Da vi stod der i solen i nogle af 40 graders varme, får man for det første en forståelse for, hvorfor alt tager så lang tid, men jeg blev også lykkelig over, at jeg er dansker, og at jeg ikke skal arbejde som afrikansk landmand. Arbejdsgangene minder mest af alt om noget, der går, jeg ved ikke hvor mange generationer tilbage! Nogle mener det skyldes at de afgrøder, der har mulighed for at vokse her, er så forskellige. Det er ikke ligesom in Europe, hvor ploven er en FANTASTISK ting. Andre mener det skyldes den afrikanske evne til at se frem mod den nye dag - eller rettere manglen på samme... Ja, jeg ved det ikke.. Jeg ved bare, at det var varmt! 

 

Hvad er der ellers sket? I fredags blev Mr. Zanzibar kåret. Det var fantastisk sjovt! Lørdag var vi i Kendwa, en by der ligger nordvest på øen, til full Moon party. Først sejlede vi en lille tur op ad kysten til afrikanske rytmer, solnedgangen og med en kold øl i hånden. Så fik vi en klam buffet til en kæmpe overpris, og så blev der ellers danset under stjernehimmelen! Søndag var lidt mat, kan man vist godt sige.  

I morgen skal vi til Stone town og se slavegrotter med mere. Det tror jeg, bliver mega spændende! Så skal jeg vist ud at spise med mit værelse på 'den lokale'. Her snakker vi mega lokal, meget billig og jeg krydser fingre for, at der ingen problemer bliver med maven! Der er i øvrigt en som går med forstoppelse på den 14. dag! 

Hakuna matata!

Breakfast at Zanzibar :-)

Så er det vist tid til at hære lid om maden! Vi spiser morgenmad kl. 08.30 pånær fredag, hvor der er fredagsbøn og gutterne skal have tid til at nå i moskeen. Så der spiser vi kl. 08.00 (det gør så også at morgengym kun er en halv time :-)). Nå men om morgenen er der vandmelon, sådan nogle appelsiner, der ligner limes, så er der som regel mango og sådan nogle grape-lignede og -smagende frugter. Så er der altid æg. Enten almindelige HÅRDkogte eller røræg eller sådan lidt pandekageformede æg. Min yndlings er, når de kommer gulerødder i scramble eggsne ;-) så er der havregrød! sådan en blanding, hvor man bare putter kogende vand på og salt i og rører rundt og bum, så er der lækker havregrød. Personligt sr jeg så puttet banan og kanel og presset appelsinen henover. Så er der tørre boller, hvor man kan putte den leende ko på (som står ude i 30 graders varme dag og nat) og, hvis du er heldig, marmelade. Jeg har ikke gjort mig så meget i bollerne endnu, men er ved at være virkelig træt af de andre ting - så jeg tror fx jeg skal prøve en bolle i morgen. Eller er der kaffe og te. Ingen mælk, men mælkepulver som smager lidt af en klam ost - så jeg tager den sort. Black power! Og så er der nogle gange, når køkkendrengene rigtig forkæler os, så får vi iskold friskpresset juice (den er bedst når de dropper, at putte agurkesaft i - det smager ærlig talt lidt mærkeligt). En dag fik vi også mango-appelsin smoothie! Wow - det var lækkert! 

Nok om maden for now, men glæd jer - så er der både frokost og aftensmad zurück! 

Jeg er nu blevet PADI Open Water Diver! What up??!!!!! Vi har set moræner, stingrays, fisk med store øjne, trompetfisk, koreller, gule fisk, stribede fisk og meget andet. Mere om det en anden dag :-) Og har besluttet også at tage Advanced, der  koster lidt, men så får man fem dyk mere bla. et natdyk og et ned til 30 meter, hvor man højst sandsynligt vil få en nitrogennarkose og blive high :-) 

I dag har jeg lavet Masai-smykker. Det tog fem kvarter at komme igang, en time at lave og nu venter jeg i snart femte time på, at to Masai-kvinder, der i øvrigt bøvser højlydt, ofte, får sat lås på. Det er eddermanme hakunamatata og meget african stile! Åh Gud! 

I fredags var der byfest, og efter hvad vi kunne finde ud af, var anledningen at de nu skulle til at betale for vandet? Meget mærkeligt... I hvert fald var der fodboldkamp, kvindelig tovtrækning, breakdance og mange, mange mennesker, som alle kiggede meget på de tre væsentlig lysere typer, der gik og tog billeder og syntes, det hele var meget eksotisk! 

I morgen skal vi til at have almindelig skole og hverdag. Det bliver nok lige mærkeligt, og jeg kan da godt blive nervøs for, hvornår jeg skal få tid til at tanne! Men vi ser på det :-) 

Xoxo 

Time flies

Tiden flyver afsted i en rygende fart! OMG! Jeg har snart været her en måned! Hvad sker der for det??? 

Hvad har jeg lavet? I går malede jeg tinga tinga! Det var mega sjovt, men Jesus det tog lang tid! Jeg tror, at jeg brugte fra 09.30 til 16.35 - mere eller mindre effektivt... men alligevel!! Efter at vi havde siddet og svedt over vores billeder i mange timer, tog kunstneren, der hedder Becka et lærred og en spartel og så brugte han lige omkring tre minutter og kreerede noget, der var flottere end jeg nogensinde kommer til at lave.  Becka og jeg blev homies, han havde studeret tinga tinga kunst i Dár és Salaam, havde en datter der hed Jasmin, en lille shop i enden af Paje, og så endte han med at give MIG billedet!  Han vurderede mit billede til 10.000 shillings, hvilket er svarende til ca 35 kr. Så hold da op en vanvittig timeløn, jeg ville have mig! Lige til at blive millionær af! 

I morgen har jeg sidste dyk i morgen, og lørdag er der afslutning med poolparty på et hotel med drinks, og hvad ved jeg! Det bliver cool! 

Så har jeg været ude og tilbringe en dejlig eftermiddag ved noget, der hedder upendo.  Det lignede mest af alt noget fra Paradise Hotel med lounges og pool og udsigt til havet! Jeg fik blæksprutte, der virkelig, virkelig krævede kæbekrafter! Men godt smagte det. Der var faktisk lidt tyggegummi over det - og det er jo en dejlig ting! Fisketyggegummi - var det noget, Stimorol?  

Vi er også begyndt på vores projekt med lokalbefolkningen. Jeg skal lave idræt med de små piger i Paje, så det bliver dejligt og hyggeligt! 

Og så bliver jeg da vist i høj grad nødt til at informere om, at vi VANDT over starf, og at de fucking kan lære det! 2-1! Sådan! Det var fantastisk! Sidste hold vandt slet ikke! Og så er vi kun fire uger inde! 

Efterfølgende var der jo elevmad med dessert! Ju-fucking-hu! Yes! Is. Chokolade. Og banan. Mums! 

Over and out fra en tilfreds Kirstine 

Så er dykkerugen skudt igang!!!

Vi er begyndt at dykke i den her uge, og jeg har været i poolen to gange med hele udstyret på og lavet forskellige øvelser. Det har været cool! På lørdag kl. 05.30 skal vi med båd ud på det åbne hav! Det bliver spændende!! Jeg har også fået fingrene i en dejlig bådfart med hul lige på numsen!

Så har jeg også lige haft min første malaria-paranoia. I går fik jeg feber og havde det mærkeligt. Virkelig mærkeligt! Tegnene på malaria er sådan cirka lige omkring alt, men feber og at man føler sig helt ved siden af sig selv, skulle være klare indikatorer. Men no worries venner - jeg har taget en test og INGEN MALARIA til Kirstine i denne omgang! Yes! Feberen er også væk, nu er jeg bare forkølet, hvilket er top mærkeligt i over 30 graders varme og meget dårlig timing i forhold til dykning, da det har betydning for muligheden for at trykudligne. Øv! Men heldigvis er der stadig nogle dage til lørdag. 

Det betød jo så også, at jeg ikke kunne være med til fodbold :-( som vi i øvrigt tabte 6-0 :'-( :'-( Og jeg skal love for at de ansatte/indfødte (sorte) var høje i hatten! Og der er blevet skrevet på tavlen ved spisesalen - under højlydt fnisen fra drengene: next match - starf: 10 studens: 0. We feel sorry for studens! 

I tirsdags var jeg i Stone Town med den gruppe, som jeg dykker med. Vi blev kørt derind af Eddy vores taxichauffør kl. 09.30 til lyden af Nik og Jays gamle klassikere. Fremragende! Mange af de ansatte er gennem tiden blevet introduceret til store danske kunstner. Således er Eddy fx vild med Nik og Jay, og Køkkendrengene Ali G og Ibrahim er nede med Xander :-) Det kan være de også skal introduceres til Spectors Lågsus eller noget andet godt? 

I hvert fald var det rigtig hyggeligt, og jeg fik købt nogle håndklæder, en kjole, et armbånd og lidt andet godt. 

I dag har jeg vasket tøj. Åh Gud - hvor tager det en evighed! Jeg tror, jeg ar brugt en evighed! Det er jo faktisk sådan at det tøj, der er blevet vasket først er tørt før, det hele er blevet vasket. Lige nu holder jeg så lige pause, men der er stadig en balje, der står og venter... Fedt.

Og så hører jeg, vi har fået ny pave! Eller vi og vi, men cool. Ham glæder jeg mig til at stifte bekendtskab med. Det er jo for sygt - overvej lige hvis man helt bogstavelig talt var overbevist om, at man var Guds stedfortræder på jord! Så må man da virkelig synes, at man er noget særligt! 

Svedige møs fra Kirstine - og KÆMPE TILLYKKE til min fantastiske lillesøster i morgen!!! 

Zanzibar so far

Så har jeg været på zanzibar i mange dage efterhånden... Og meget er hændt! Jeg er begyndt at falde mere til, lærer stedet og dets rytmer at kende. Men det har taget væsentlig længere tid i forhold til en almindelige ferie. På det her tidspunkt ville man jo normalt måske være ved at vende næsen hjemad. Godt man har fire måneder!! 

Hvad har jeg oplevet? 

Jeg har været i Stone Town på 'forhindringsløb' i 40 graders varme.

Så har jeg været til spontant poolparty på en lørdag, der åbenbart er den mest døde gå-i-byen-aften overhovedet hernede. Men sjovt var det nu. Alkohol er en god ting mange gange.

Jeg har lært afrikanske danse, som helt sikkert og uden tvivl skal benyttes i den kommende weekend på den lokale Jambo-bar. 

Så har jeg lært at holde en kite-drage - dog inde på land og uden board. Det viser sig, at vinden fra nu af vil lodde af - og først komme igen lige omkring, hvor vi tager hjemad, hvilket betyder, at min kitekarriere blev ganske kort :-( 

Hver onsdag spiller vi fodboldkamp mod starf (køkkendrengene, vores swahililærer, ansatte fra hotellet ved siden af og vagterne). Vi tabte igen i går. Men den dag vi vinder skal der være FEST! Om onsdagen er der også elevmad, hvilket betyder, at de forskellige værelser laver mad, og bagefter er der fællessang. Så onsdage er virkelig et hit! Vi er allerede begyndt at gruble over, hvad vi skal lave, når det bliver vores tur. Om syv uger :-)

Så er vi gået ind i noget regntid, hvilket har været fantastisk, fordi det har betydet at temperaturen er faldet et par grader under regnskyllene. Men man sveder nu alligevel. Hele tiden.  

Jeg har også fået nogle mærkelige meget små vandbobler i huden - og om det er solen eller den enorme mængde væske min krop udskiller 24\7. Ja, det er ikke til at vide.. :-) Man skal drikke 6 liter vand hver dag, lyder anbefalingerne på. Jeg ved ikke om jeg præcist får 6 liter ned hver dag, men fire-fem måske? Alligevel tisser jeg overhovedet ikke særlig meget. Interessant? Det tror jeg vist nok lige! 

Så ja alt i alt går det stille og roligt frem ad :-) 

Xoxo

Så kom Kirse til Afrika!!!!

.... Og det efter en tur på langt over et døgn og langt over, hvad jeg kunne klare! Jesus Kristus! Fuck hvor var jeg bare smadret! Men herned kom jeg. Først med fly fra Kbh til Istanbul, fra Istanbul til Dár  és Salam, hvor vi lige fik omkring et kvarter til at ligge ned, så med båd til zanzibar og til sidst en lille halvanden times-tur i en tætpakket dalladalla. Så ankom vi til Paje og højskolen til frokost og en STEGENDE hede! Der var altså laaaaaang tid til at man kunne få lov at sove, men vi blev budt velkommen med swahili-sang og brune, glade ansigter.

Højskolens område er super nice og ligger 75 meter fra stranden med turkisblåt hav, kridhvidt sand og en dejlig, dejlig brise! Vandet er helt varmt, hvilket stadigvæk er super mærkeligt. I dag har vi haft miljøkendskab. Vi gik bare derud af mod kroealrevet, mens der blev fundet store røde søstjerner, søpølser og søpindsvin, der bagefter blev parteret og skåret op. Spændende, spændende.

Der er virkelig mange, der er blevet SLEMT forbrændt. Vi snakker blærer og reelle sårskorper! Jeg blev så også lige rød i dag :-( men det skulle jo ske at some point...

Der er net torsdag og søndag, så lige nu er en stor del af højskolen samlet på hotellet lige ved siden af, hvor vi må gå på internettet. Og jeg skal love for, at der bliver tjekket facebook, læst mails og andet godt, som man nu gør på internettet! Jeg tror, jeg vil joine dem nu :-)

Xoxo

Sidste dag på Hegneren

... Og hvilken dag?!! Smørrebrødet bestod af leverpostej, banan og kødpølse. Smukkere bliver det ikke - grå, gul og pink! Fantastisk farvepalet. Alt i alt en dejlig dag!

Puha, der er stadig mange ting, at gøre og mange ting at købe - og kontoen er ved at løbe tør... Ikke så godt... Jeg tror, der skal prioteres. Malariapillerne ryger sig måske en tur. Sådan er det jo bare :-) Men jeg GLÆDER mig!

Now I'm back 4 real!!!!!!!

Svupti, så gik der lige over et år!!! Jeg skal ærligt ikke kunne sige, hvad der skete, men nu er jeg tilbage :-)

Jeg vil ikke lave et oprids af, hvad der er sket, og hvad der ikke er sket. Men jeg går ikke længere i skole, hvilket vel er den største forandring. Til gengæld arbejder jeg på Hegneren. Hver dag. 06.30 til 14 nul-dut. Det er ikke et sted, der som sådan kan beskrives. Det er mere lige som 'a state of mind'. Det har været godt, det har været ganske forfærdeligt, og det har været RIGTIG godt her, da det gik op for mig, at der kun var tre uger tilbage. Jeg har mødt nogle utrolige mennesker, sære på hver deres måde, meget flinke, meget snakkende og meget irriterende. Så en pose blandede bolcher, kan man vist roligt sige.

Lige så stille begynder folk, at tage ud på eventyr. London, Sydamerika, Alperne, Asien og Afrika. Det betyder faktisk, at der snart ikke er nogle tilbage i lille Danmark. Jeg smutter også inden længe. Jeg skal til Afrika på højskole - og jeg GLÆDER mig. Lidt nervøsitet begynder jeg også at melde sig, men sådan skal det være :-)

Jeg skal til Zanzibar i fire måneder, og som det ser ud pt, så er min plan, at der vil komme statusrapporter herinde. Både så dem - der vil - kan følge med, men også så jeg kan huske, hvad der er sket :-) Men man ved jo aldrig, hvad der sker... Jeg krydser bare mine små fingre.

Inden da skal jeg på skiferie til de norske fjelde. Så jeg klager ikke!

Sleep tight!

C U soon - I hope